NÆRAVISEN - Borgerne i Horsens Kommune har taget dropstederne til sig – måske lidt for godt. For da Tomas' varevogn kom to timer senere end vanligt, gik alarmen... Men heldigvis endte det hele lykkeligt – og med fyldte avisstativer.
Af Jørn Kildall
Man vænner sig hurtigt til det gode, gør man ikke?
Siden maj har vi ændret kurs her på lokalavisen. Ikke fordi vi ville, men fordi vi skulle. Økonomien sagde stop – og hvis vi ville fortsætte med at lave en gratis avis til borgerne i Horsens Kommune, måtte vi finde på noget andet end at sende 12.000 aviser ud med de traditionelle avisbude.
I stedet skar vi antallet ned til 3.000 eksemplarer og indførte dropsteder – og hyrede Tomas, som nu alene står for at hente og køre aviserne ud til de cirka 30 stativer hver mandag.
Og lad os bare være ærlige: Vi havde svedige håndflader og nervøse miner, da vi sendte den første omgang mandagsaviser af sted. Ville nogen overhovedet opdage dem?
Spoiler alert: Det gjorde I. Og hvordan!
Mandag morgen – og den stille panik
Normalt går det som smurt. Tomas – vores chauffør, avisbud og helt egen lokal-legende – henter aviserne søndag aften og starter sin rute ved morgengry. Allerede ved 9-tiden er de fleste stativer fyldt, og vi har lovet, at senest kl. 12 skal man kunne hente sin avis.
Men så skete det uventede: Sidste uge kunne Tomas ikke hente aviserne søndag aften. Noget med familie, noget med bilen. Livet, du ved.
Han stod derfor lysvågen mandag morgen og indledte sin tour de dropsted med turbo på kaffekoppen og klampen i bund. Og ja – han nåede det. Kl. 10.58 var alle stativer fyldt.
Men – og her kommer den dramatiske mellemakt – allerede kl. 9 begyndte telefonerne at kime. Min mail glødede. Folk ringede, skrev og mødte op: "Hvor er avisen? Er den stoppet? Har I glemt os?!"
Og et sted midt i den digitale støvsky sad jeg og... smilede. For tænk engang – vi blev savnet. Avisen manglede. Vi var blevet en vane. En mandagsrutine.
“Det er faktisk lidt rart, I savner os”
"Det er faktisk lidt rart, I savner os,” sagde jeg til én, der ringede. Og hun svarede: “Det gør vi da! Jeg henter avisen fast klokken 8. Og den er altid der. Men i dag var der bare... ingenting. Det føltes forkert.”
Det er næsten poetisk. Og det siger noget om, hvor meget nærhed og rytme betyder i en verden, der ellers rykker hurtigere end Tomas på en forsinket mandag.
Et løfte – med en lille fodnote
Vi gør, hvad vi kan, for at avisen ligger klar i stativerne senest kl. 12 hver mandag. Det lover vi. Men livet sker – og nogle gange driller trykkeriet, bilen, teknikken eller bare virkeligheden.
Så hvis du en enkelt gang står foran et tomt stativ, så træk vejret dybt og tænk: “Den kommer snart.” For det gør den. Tomas sover ikke på ruten – og vi går ikke ned uden kamp.
Og hey… tak!
Tak fordi I skriver. Tak fordi I ringer. Tak fordi I henter. Tak fordi I læser. Tak fordi I brokker jer, når det går skævt – for det betyder, at avisen stadig har en plads i jeres hverdag.
Vi ville lyve, hvis vi sagde, det ikke var lidt rørende. For det er det.
Vi sender derfor et kæmpe avis-knus ud til jer alle – med løfte om, at hver mandag (eller næsten hver mandag) står Tomas klar i mørket med diesel i tanken og 3.000 stykker lokal kærlighed i bagagerummet.