Lidt tryllestøv – og så er der energi
RÅDVED - En flok fra Ældre Sagen Horsens Nord fik et sjældent kig bag kulisserne hos Horsens Bioenergi. Her blev affald forvandlet til varme og energi – med både humor, indsigt og en duft, man ikke lige glemmer.
Tekst og foto Jørn Kildall
Der blev både lyttet, spurgt og smågrinet, da 30 medlemmer fra Ældre Sagen Horsens Nord lagde vejen forbi Horsens Bioenergi. Her stod tidligere direktør Klaus D. Johansen klar som rundviser på det store anlæg.
Og allerede fra start blev tonen lagt.
“Der kommer lort og affald ind i den ene ende, lidt tryllestøv i – og så har vi energi,” lød det med et smil fra guiden.
Det var måske sagt lidt firkantet. Men pointen var ikke til at tage fejl af.
Affald bliver til varme
Bag de lukkede porte gemmer sig et anlæg, som de færreste egentlig kender. Udefra falder det pænt ind i landskabet. Men indenfor er det en helt anden verden.
Her bliver husholdningsaffald, slagteriaffald, fiskeaffald, gylle og halm omdannet til energi. Det hele sker i store tanke, hvor bakterier – det såkaldte “tryllestøv” – gør arbejdet.
Resultatet?
Biogas og varme. Og den varme ender blandt andet i radiatorerne i Gedved og Egebjerg.
Der er med andre ord mere energi i skraldespanden, end man lige går og tror.
Og ja – ifølge Klaus er der ekstra meget at hente efter jul.
Når maden bliver federe, bliver affaldet også mere energirigt. Det giver lidt ekstra i systemet.
Det lugter – men kun lidt
Et spørgsmål lå næsten i luften: Hvordan lugter sådan et sted egentlig?
Svaret var både ærligt og lidt beroligende.
Udenfor er det til at holde ud. Ikke værre end derhjemme. Men inde i hallerne… ja, dér er der ingen tvivl.
Her lugter det af forrådnelse.
Derfor er der også strenge krav til, at porte og haller holdes lukkede, så lugten ikke slipper ud i omgivelserne.
Det er måske ikke ligefrem duften af nybagt brød. Men det er prisen for at lave grøn energi af det, vi smider væk.
En snakkende guide og lidt modvind
Klaus D. Johansen viste rundt med stor viden og lyst til at fortælle. Måske også lidt for stor, ville nogle mene.
For med 30 deltagere, blæst og larm fra anlægget, var det ikke altid lige nemt at få alle pointer med.
Alligevel gik de fleste derfra med både ny viden og gode historier i bagagen.
Besøget sluttede på mere klassisk manér.
Med kaffe. Og kage.
Det faldt på et tørt sted, som man siger. For ikke alle havde helt regnet med, at en rundvisning på et energianlæg også er en tur i det fri.
Men pyt.
Man gik derfra lidt klogere. Og måske også med en ny tanke næste gang affaldsposen bliver bundet.
For hvad gemmer der sig egentlig i den?
