Liv-Andrea Banner (f. 2001) er født og opvokset i Århus, men har i tre år været bosat i Irland. ‘De skyldiges klub’ er hendes debutroman. På billedet ses anmelder Emilie Kildall med bogen.
BOGANMELDELSE - I en verden, hvor alle burde kende spillereglerne, også de voksne, hvorfor bliver de så ikke overholdt? Og hvor langt skal man ud, før der bliver lagt handling bag ord? I romanen ‘De skyldiges klub’ af Liv-Andrea Banner bliver man taget med ind på en prestigefyldt kostskole, hvor historien lige så stille åbner sig op, og du bliver revet med.
Af Emilie Kildall – #BookwormKildall
Den stille og passive 18-årige Elin Arquette går på den prestigefyldte kostskole Ahornbakken. Hun og de andre elever ved, hvordan rengøringen skal gøres, hvornår spisetiderne er og hvordan de skal forholde sig under en eventuel brand. Men hvordan forholder skolen sig til anklager om seksuelle overgreb? Og hvad gør eleverne, når dem der skal forestille voksne, ikke gør noget ved det?
To synspunkter
Igennem romanens 51 kapitler får læseren to synspunkter, som begge er skrevet i 3. person. Vi hører fra eleven Elin om hendes oplevelser som elev på skolen. Og vi hører fra rektoren Robert Møller, som gemmer sig på både lærerværelset og i privaten, hvor han prøver at redde skolens ry.
Langsomt som handlingen skrider frem lærer vi Elin og Robert bedre at kende; hvorfor er de som de er, og hvorfor siger de ikke fra? Den ene er næsten mere forsigtig end den anden og de er begge underlagt en form for tavshedskultur, som hersker på skolen.
Man indlever sig
I denne ladet atmosfære, som kostskolen er, var jeg hele tiden på vagt. Man fornemmer uafbrudt, at der er noget, der ikke er, som det skal være. Man kan bare ikke sætte en finger på, hvad det er. Som det nysgerrige menneske jeg er, kan jeg derfor ikke lade være med at læse videre.
Gode intentioner og forskellige definitioner af dette er der nok af, men der mangler handlinger fra alle personer. Det er enormt godt skrevet og man sidder som læser og prøver at fortælle og næsten råbe ad karaktererne, hvordan de skal gøre det bedre. Jeg sad virkelig og prøvede at banke noget handlekraft ind i de her karakterer og indlevede mig meget i historien.
Fantastisk sprog
Jeg lagde mærke til, at forfatteren forlader sig meget på beskrivelser med dufte. Når en ny scene, et værelse eller en bil skal beskrives, starter det ofte med dufte. Jeg ved ikke med dig, men jeg kan ikke dufte noget for mit indre blik, når jeg læser, så dette var jeg ikke stor fan af. Men Banner har et flot og beskrivende sprog, uden at det bliver for meget. Det er eller kan være en svær balancegang, men Banner formår at gå flot på denne line.
Derudover er det nemt at se omgivelserne for sig, især hvis man som jeg har gået på en efterskole eller noget der ligner. Hele iscenesættelsen virker meget troværdigt. Banner forstår at blande den nutidige historie med glimt fra fortiden på en elegant måde, uden at det bliver tungt. Som læser glemmer man flere gange, at man rent faktisk læser, hvilket er et kæmpe plus for mig.
Min bedømmelse
Når historien er slut, bliver alle ender bundet sammen. Banner skriver ikke noget, som hun ikke følger op på. Det kan måske virke lidt banalt eller ligefrem kedeligt en gang imellem med alle de beskrivelser, men tro mig; der er en mening! Handlingen og karaktererne var for mig utrolig relaterbare og Banners måde at starte bogen på er for vild.
Overordnet set er romanen godt skrevet, jeg indlevede mig meget og havde medfølelse med karaktererne. Dog synes jeg, at historien var lidt længe om at komme ordentlig i gang, men når først den er i gang, kan man ikke stoppe med at læse. Jeg giver derfor ’De skyldiges klub’ 5 ud af 6 stjerner. Den er genialt skrevet og jeg er spændt på, om Banner skriver en roman igen, for gør hun det, læser jeg den uden tvivl!