En af de yngste deltagere fik æren af at klippe snoren og officielt indvie den nye bålhytte i Vestbirk.
VESTBIRK - Efter flere års arbejde kunne stod bålhytten ved branddammen i Vestbirk klar til indvielse.
Tekst og foto Per Bonde
Det er altid godt at starte med en sang, og her på en af de sidste dage i september, kunne det jo ikke være andet end ”Septembers himmel er så blå”, selvom himlen den mandag var noget grå. Herefter tog Flemming Rübner – et af Vestbirks medlemmer i Landsbyrådet - ordet.
Finansiering
Flemming bød velkommen og fortalte om projektet. I Vestbirk har det i mange år været en tradition at mødes fredag til grill ved bålstedet ved branddammen. Men uden et sted at gå i ly, var hyggestunderne meget vejrafhængige. Den udfordring har vi talt om i mange år, og vi har - gennem Landsbyrådet- over tid - søgt midler gennem kommunens landsbyråds-ordning, men der var ikke adgang til tilstrækkelige midler ad den vej.
Løsningen på finansieringen blev fundet i kommunens oplandspulje. Her søgte vi midler til en bålhytte, der skulle stå åben for landsbyens borgere, foreninger og institutioner, fortæller Flemming Rübner. Det lykkedes at skaffe pengene, og det skylder vi oplandsudvalget stor tak for, så tak til dig Jørgen.
En træmand blev redningen
Nu skulle vi i gang med det svære, fortsatte Flemming. Vi skulle nemlig selv sørge for at bygge hytten, og derfor rakte vi ud til alle de andre gode folk i Vestbirk. Mange var parat til at give en hånd, og vi gik i gang. Det gik helt ærligt ikke for godt. Vi var en flok mennesker med hjertet på rette sted, men hænderne var ikke skruet helt rigtigt på til den her opgave. Vi manglede simpelthen en træmand.
Ham fandt vi i Verner Olsen, smiler Flemming. Jeg ved ikke helt præcis, hvad Verner tænkte, da han kom første gang. Heldigvis har Verner stor erfaring fra efterskolen i at korrigere unge mennesker uden at give skæld ud, og det virker så også på de lidt mere erfarne borgere, kan jeg se. Kort sagt tog Verner ledelsen af projektet, og alle vi andre blev medbyggere. Så kom der skred i projektet, og her kan i se resultatet.
Flemming sluttede sin tale af med at takke Verner og medbyggerne for den store indsats, og en forventning om, at hytten kommer Vestbirk til gavn og glæde.
Oplandsudvalget
Herefter fik Jørgen Korshøj fra oplandsudvalget ordet. Jørgen fortalte, at en af oplandsudvalgets største opgaver er at skabe grundlag for liv i landsbyerne, så vi er meget parate til at støtte projekter som det her, forklarede Jørgen. Jeg bliver utrolig glad, når jeg ser, hvad man kan få ud af de midler, vi bevilliger i Oplandsudvalget.
Den her hytte er bygget så solidt, at den kommer til at stå i mange år, og kan danne ramme om både nutidige og fremtidige fællesskaber her ved søen. Jeg kan forstå, at Vestbirk Fri skole også kommer til at bruge den i sine planer om Udeskole, og det er jo helt perfekt. Jeg vil ønske jer alle tillykke med hytten, og jeg synes i skal sige stor tak til Flemming Rübner og Hans Sejer Christesen for deres store arbejde med at få det her til at lykkes.
Vestbirk Friskole
Friskolens leder Dieter Toftkjær sluttede talerækken. Nogle gange er man bare heldige, og det har vi været i forbindelse med vores planer om at flytte skolens undervisning udenfor de normale skolerammer ti dage om året. De dage plan kan og vil bålhytten danne ramme om den undervisning der kommer til at foregå her ved søen. I dag har vores ældste elever haft matematik og tysk her. Det var en anderledes oplevelse for både elever og lærere, men når man inddrager naturen i undervisningen, kommer der helt andre perspektiver ind i elevernes verden.
Fra Friskolen vil vi gerne sige tak for vores mulighed for at bruge hytten, og jeg kan love, at vi passer på både hytte og området omkring den. Et af vores mål med udeskole er udover undervisning at give eleverne respekt for vores natur, og vi kommer derfor til at værne om dette lille åndehul, sluttede Dieter.
Talerne blev afrundet med en sang, og det var igen en årstidsrelevant sang, nemlig ”sensommervise”. Flemming takkede både Jørgen og Dieter for de pæne ord, og gjorde høfligt opmærksom på, at nu var pølserne klar på grillen, og at der var nok til alle.
Hele arrangementet forløb efter planen, dog kom et enkelt barn lidt for tæt på kanten og måtte reddes på land af Dieter.