En bil blev torsdag aften totalskadet efter en brand i motorrummet på Grønlandsvej i Horsens. Branden opstod, mens bilen var i fart, men føreren slap heldigvis fra hændelsen uden at komme til skade.
Af Thomas Rasmussen - Fotos: Olivia A Juhl
En køretur gennem Horsens fik torsdag aften en brat afslutning, da der opstod brand i en bil under kørslen.
Sydøstjyllands Brandvæsen blev alarmeret torsdag den 1. oktober klokken 17.56 til krydset ved Grønlandsvej og Niels Gyldings Gade.
Ifølge Lars Jørgensen, der er holdleder hos Sydøstjyllands Brandvæsen i Horsens, begyndte branden i bilens motor, mens føreren fortsat var på vejen.
Bilen gik i stå efter lyskrydset
Bilen nåede frem gennem lyskrydset, inden den gik i stå.
Bilen brød i brand i motoren, mens personen kørte i den. Heldigvis gik køretøjet i stå efter lyskrydset, oplyser Lars Jørgensen til Østjysk Næravis.
Herefter udviklede branden sig hurtigt.
Ifølge holdlederen var der overtænding i motorrummet, da branden havde fået fat.
Føreren kom ikke til skade
Trods den voldsomme udvikling kom ingen personer til skade ved hændelsen.
Brandvæsenet fik slukket branden, men bilen stod ikke til at redde.
Ingen er kommet til skade, men bilen er totalskadet, oplyser Lars Jørgensen.