Gå til hovedindhold

Birkefesten flot fra start



Birkefestens torsdagsbanko blev et tilløbsstykke. Parkeringspladserne omkring Østbirkhallen var godt og grundigt fyldt op, endda en busfuld af bankospillere fra Vejle, havde fundet vej til sponsorbankospillet i Østbirk.

Arrangørerne havde opstillet 250 stole i hallen - og det slog langt fra til. Inden bankospillet gik i gang var der mere end 300 person til bankospil i Østbirkhallen, hvor de mange sponsorerede præmier, som velvilligt var skænket af de erhvervsdrivende, fandt deres heldige ejere.

Birkefesten fik dermed den start som arrangørerne havde drømt om, og Inger Jørgensen ledte spillet med sikker hånd i et tempo, der både passede de garvede spillere og børnene.

Familebankospillet var en perfekt optakt til byfesten i Østbirk.


Østjysk Næravis – tidligere Østbirk Avis Østjydsk Avis – kunne i 2024 fejre sit 100-års jubilæum.

Avisens kerneområde er Østbirk, Gedved, Hovedgård og Søvind, der frem til kommunesammenlægningen i 2007 hørte under Gedved Kommune. Med navneskiftet til Østjysk Næravis i maj 2025 markerede vi et bredere geografisk fokus – og dermed et nyt kapitel i avisens historie.

Samtidig blev husstandsomdelingen stoppet. I dag kan avisen i stedet afhentes på en række dropsteder rundt om i Horsens Kommune.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer