Gå til hovedindhold

Brandvæsen tilkaldt til naturbrand ved Brædstrup



112/BRÆDSTRUP - En større halmstak brød mandag tidligt morgen i brand ved Nimdrupvej. Sydøstjyllands Brandvæsen måtte bruge flere timer på slukningsarbejdet.

Mandag morgen klokken 04:09 indløb der en anmeldelse om brand i en halmstak ved Nimdrupvej, lidt uden for Brædstrup.

Sydøstjyllands Brandvæsen rykkede hurtigt ud til stedet, hvor de kunne konstatere, at der var tale om en større bunke halm, som stod i flammer.

Branden foregik i det fri, og slukningsarbejdet krævede ifølge billeder fra stedet flere timers indsats.

Der er ikke meldinger om personskade, og årsagen til branden er endnu ukendt.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer