Fredag 18. september inviterer Østbirk Præstegård til en times fællessang med aftensange fra Højskolesangbogen. Arrangementet er en del af en fælles sangdag i Horsens Provsti, og alle kan deltage gratis.
Af Jørn Kildall
Der synges fra klokken 16 til 17. Præst Lone Buhl fortæller lidt om sangene, mens organist Mathias Thomsen spiller for.
Sara Tranberg synger for undervejs.
Sang og lidt at drikke
Arrangementet er åbent for alle, og tilmelding er ikke nødvendig.
Der er vand på bordene undervejs. Til sidst bydes der på øl og vand.