Gå til hovedindhold

Børn og unges trivsel varetages bedst i familierne



Portræt af Gudrun Andreasen

KLUMME - Egentlig er jeg holdt op med at læse om forskeres og pædagogers forklaringer om børne- og ungdomsopdragelse, og om hvad der har betydning for børns udvikling. 

Af Gudrun Andreasen

Jeg synes, der lægges vægt på forhold, som ikke helt er i overensstemmelse med de principper, jeg selv lagde for dagen, da jeg i sin tid mente, jeg stadig havde indflydelse på mine børns udvikling. (Man behøver jo ikke blive ved med at dyrke den dårlige samvittighed).

Alligevel fattede jeg for nylig interesse, da jeg i Avisen Danmark så overskriften: Forskere har fundet en overset årsag til unges mistrivsel. Unges mistrivsel er en svøbe for samfundet, men først og fremmest er det en ulykke for de unge. For i de år skal man med nysgerrighed og appetit opleve verden, have lyst til at udforske det nye og drage sine egne erfaringer. I stedet oplever mange unge et stort pres for at præstere, og i værste tilfælde ser vi skolevægring. Skole og sociale medier får skylden. 

Familien er bedst synes de unge

Forskerne retter nu i stedet blikket på forældrenes ansvar og muligheder. For det forskningsprojekt om børn og unges trivsel, der bliver refereret til, viste, at 60% af de unge pegede på, at deres behov bedst blev tilfredsstillet i familien – og mindre i skolen og andre muligheder. Og det var det, der undrede forskerne.

Så kan nogle jo nu rette det kritiske blik på familierne og rette en anklagende pegefinger.

Jeg ser i stedet for resultatet som en opbakning til familielivet. I alt for mange år har vi fået tudet ørerne fulde af velfærdssamfundets velsignelser, og mange familier har mistet selvtilliden til egne evner over for deres børn og unge i den tro, at de professionelle behandleres ved bedst.

Jeg tror, et kærligt og aktivt familieliv er den bedste ballast, vi kan give børn og unge. Med det i rygsækken, kan børn og unge klare utroligt mange udfordringer. For det møde slipper de unge jo aldrig for, ligegyldigt hvor meget vi forsøger at pakke dem ind i vat. 

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer

Mest læste artikler