Stephan Arnold
Byrådskandidat for Venstre
DEBAT – Forleden læste jeg Jan Koborg Olsens (S) indlæg, hvor han søger at gøre os alle klogere på Flextur, Plustur og hvad det nu alt sammen hedder. Jeg syntes, den er værd at læse og giver mange gode informationer. Jeg vil dog her tage det et spadestik dybere.
Af Stephan Arnold
Byrådskandidat for Venstre
I al beskedenhed har jeg arbejdet professionelt med kollektiv trafik siden 2008 og kender indgående til produktet Flextur – men også som bruger, fordi jeg bor på Lundumskovvej og af og til har møder, hvor bilen er et dårligt valg.
Jeg har i mit virke mødt mange politikere, der roser Flextur til skyerne. Forståeligt – for det er det eneste alternativ, når en buslinje spares væk, eller når det lokale stoppested i en analyse vurderes at være det, der bedst kan nedlægges.
Men de færreste af dem (politikerne) har nogensinde selv bestilt en Flextur og aner derfor ikke, hvilke mangler og udfordringer produktet har. Endnu værre: de har ikke set, hvad man kan gøre i stedet, og mangler måske også fantasien til at se løsningerne. Her vil jeg gerne hjælpe – som en slags public service.
I denne tekst vil jeg hjælpe dig med det, du har lige nu. I næste uge vil jeg give svar på, hvad fremtiden bringer. Jeg vil forholde mig til, hvordan du som borger bestiller en Flexturs-rejse. Ergo kommer jeg ikke til at sige noget om den fantastiske service, chaufføren giver – selvom de fortjener at blive nævnt. Mange af dem har jeg arbejdet tæt sammen med, og de fortjener den største respekt.
For det første er Rejseplanen i vores område ikke blevet fuldt integreret med Flextur, så man kan ikke bestille eller købe billetten direkte – desuagtet at Midttrafik påstår noget andet, når man følger det link til Midttrafiks hjemmeside, der kommer frem i Rejseplan-app’en.
Prøver man alligevel at trykke på ”Pris & køb”, får man i mit tilfælde en pris på 153,- for turen fra Lundumskovvej til Knudepunktet Vitus Berings Plads. Det koster heldigvis kun 27,-, så få du bare blodtrykket ned igen – og nu skal jeg vise dig hvordan.
Du kan nu gøre to ting: enten ringe eller anvende ”Flextrafik”-app’en. Jeg er stor tilhænger af det sidste, for så skal jeg ikke vente i telefonen, der kun er operativ mellem kl. 8 og 16 på hverdage. Det giver mig også mulighed for at ”gafle” mig ind på det rigtige tidspunkt for min rejse (og det i sig selv er en fest af næsten kafkaske dimensioner – vent og se).
Du henter app’en og vælger, hvilket trafikselskab du hører under. Første udfordring som kunde er, at du åbenbart skal vide, hvilket ligegyldigt trafikselskab der huserer i det område, du skal transporteres i. Det kunne man også have gjort smartere – ved blot at tage udgangspunkt i, hvor du står med din telefon.
Du kan heldigvis nu logge ind med MitID (og ikke mere om det).
Nu kommer vi til det magiske – jeg skal trykke på knappen ”Bestil”. Rimeligt unødvendigt, taget i betragtning at jeg ikke har åbnet app’en for at se en vejrudsigt.
Det er nemt at taste adresser i ”Fra” og ”Til”, men vores gode ven Kafka har ikke levet forgæves, og nu skal du følge med.
Hvis du vil have en anden pris end de 153,-, som Rejseplanen foreslår, skal du nu introduceres for ”Knudepunkter”. Jan gør det udmærket i sit debatindlæg, men jeg vil her bruge tid på det tekniske – dog med den kommentar, at jeg forudser, at fremtidige valgkampe på dette område indeholder valgløfter a la ”Jeg vil arbejde for et knudepunkt ved Lundumskov Bryghus”.
Jeg forsøger nu at skrive ”Vitus Berings Plads”. App’en viser straks Vitus Berings Plads 1, 2 osv. Jeg scroller ned gennem dem, og der er helt til nr. 14… men hvor er det der knudepunkt? Nu skriver jeg ”Knudepunkt”, og så kommer der en liste, der starter med A – ergo ”Albæk, Nedrevej (Knudepunkt), 8930 Randers Kommune” – og den stopper ved ”Breum, Kulturcenter” i Skive Kommune. Igen kunne det være smart, hvis app’en tog udgangspunkt i brugerens geografi.
Til sidst prøver jeg at vinge af i feltet, at jeg ikke kender adressen, og skriver ”Vitus…”. Nu dukker den op – men held og lykke med at finde knudepunktet i Lund. (Jeg kæmper stadig, men ved godt, at jeg bare skal ind på Midttrafiks hjemmeside og finde listen over knudepunkter – og her lære dem udenad, så jeg kan taste rigtigt. Man bliver helt forpustet).
Nu er strækningen valgt, og jeg skal beslutte tidspunktet – og det er her, jeg ”gafler”. Jeg ved godt, at de 7,4 km kan køres på 15 min., men det er jo kollektiv trafik, og så skal det gøre ondt. Mit mål er at være på Vitus Berings Plads kl. 15.20.
Jeg vælger ”Senest fremme” kl. 15.00, og efter endt bestilling får jeg at vide, at jeg bliver afhentet kl. 14.10.
Jeg sletter turen og bestiller på ny, men vælger nu ”Afgang” kl. 14.30 i håbet om, at den kommer med et forslag, der er tættere på mit ønske om at være fremme kl. 15.20… men nej, jeg får besked om, at min tur er bestilt til kl. 15.15, og så må jeg gætte på, hvornår jeg er fremme – sikkert ikke 15 min. senere.
Flere års erfaring har lært mig at blive bedre til at gætte på algoritmen og dermed få en acceptabel afgang efter blot tre forsøg. Jeg har også vænnet mig til, at jeg skal være klar til afgang op til 20 minutter før den tid, jeg har fået oplyst.
Desuagtet at Flextur er en deleløsning, hvor der skal flere passagerer med for at holde det rentabelt, bør en optimering af algoritmen være øverst på politikernes ønskeseddel. Hvorfor? Det vil jeg fortælle om i næste uge – og der er transport i det. Masser af transport for pengene. Her vil jeg også gøre op med den sværeste grænse at forcere. Nej, det er ikke vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse – det er de administrative grænser mellem kommuner, trafikselskaber og andre offentlige instanser.