GANTRUP - Det er sommer og tid til at slappe og ligge i hængekøjen. Men mens vi hænger og danderer den i køjerne, ligger græsset ikke på den lade side. Rundt omkring på villavejene er fuglekvidder da også iblandet en god dosis elektrisk summen fra robotplæneklipperen og motorstøj fra dieselklipperen. I Gantrup uden for Østbirk har de valgt at blive liggende i køjen og med god samvittighed endda.
Af Aske Krogsgaard
For godt et år siden var forsamlingshuset i den lille landsby fyldt til foredrag om biodiversitet og "vild med vilje". Biolog Maria Dahm og skov- og landskabsingeniør Lise Kjær Poulsen var på besøg for at fortælle om, hvad man kan gøre i sin egen have for at bedre forholdene for hjemmehørende planter, sommerfugle, svirrefluer med flere. Et andet punkt på dagsordenen handlede om borgerforeningens grund omme bag ved forsamlingshuset. Et stort stykke græs på en ujævn grund. For skæv til at spille fodbold på, og den korte plæne indbød ikke til de store eventyr, så arealet lå oftest ubrugt hen. Alligevel blev det pligtskyldigt klippet som normerne foreskriver.
Det bliver vildt
På mødet blev det vedtaget, at stykket skulle omlægges til "vild med vilje"-areal. Græsset fik lov at gro, og i stedet klippes der nu kun stier, græstørv blev fjernet i store områder, hvor der så blev sået vilde blomster, tørvene blev lagt i tuer som blev tilsået med blomster, nogle store sten blev lagt til insekterne og bænke sat op til menneskene.
Lige nu står det hele i fuldt flor, og stykket bliver nu rent faktisk brugt både af sommerfugle og byens beboere. Formand for borgerforeningen Martin Thrige Andersen udtaler:
"Området er nu blevet et aktiv for borgerforeningen, der inspirerer til at gå på opdagelse. Og måske området endda kan inspirere til at bringe lidt af vildnisset med hjem i egen have.
Gantrups borger bag fælles indsats
Vild med vilje-området er skabt på initiativ fra Gantrups borgere – et engagement og en fælles indsats, som vi sætter stor pris på."
Vi står som bekendt midt i en biodiversitetskrise. I Danmark er hele 4635 arter listet som truet eller sårbare. Det er ikke altid til at vide, hvad man som enkeltperson skal gøre ved det, og om det overhovedet gør nogen forskel. Men man kan både være med til at gøre en forskel for sine omgivelser men også for sig selv.
Ser verden med nye øjne
"Noget ændrede sig i mig, da jeg begyndte at eksperimentere med at skabe små levesteder for insekterne i haven.” Siger biolog Maria Dahm. ”Det var, som om jeg pludselig fik nye øjne at se verden med. Den blålilla blomst, jeg før bare syntes var pæn, blev til en blåhat – og med den kom en nysgerrighed. Jeg fandt ud af, at Nældens Takvinge og Dagpåfugleøje elsker brændenælderne i hjørnet, og jeg begyndte at sætte pris på dem – dem jeg før fjernede uden at tænke. Jo mere jeg lærte, jo mere forstod jeg, hvad Blåfuglens larver har brug for, og følelsen var helt særlig den dag, jeg for første gang så en af de blå varianter dér, hvor jeg havde gjort en indsats. Jeg blev en del af noget større og fik lyst til at gøre endnu mere. Nu ser jeg naturen anderledes – som et net af forbindelser. Når jeg går en tur i skoven eller på engen, kigger jeg efter det, jeg kender, og oplever verden på en ny måde, fordi min kærlighed til naturen har udvidet den. Selv små områder i haver og fællesarealer gør en forskel, og hvis vi er nok, kan vi skabe korridorer mellem levestederne. Men vigtigst af alt er det, at initiativer som i Gantrup, vækker interesse, fordybelse og lysten til mere natur. For når du har kærlighed, gør du også noget for at bevare den."
Så lad græsset gro og lær naturen omkring dig at kende.