Gå til hovedindhold

Gode rammer styrker Horsens og oplandet



Birthe Knudsen
Medlem af Horsens byråd for Socialdemokratiet

DEBAT - ”For byens bedste” er Socialdemokratiets slogan til det kommende kommunalvalg – og det gælder naturligvis også for Østbirk og de andre oplandsbyer i Horsens Kommune.

Af Birthe Knudsen
Medlem af Horsens byråd for Socialdemokratiet

Udviklingen af oplandsbyerne er helt afgørende for hele kommunens trivsel. Når oplandet har gode rammer, stærke fællesskaber og attraktive faciliteter, styrker det også Horsens som helhed. Derfor er det glædeligt, at Oplandsudvalget prioriterer udvikling i oplandet – for vi har meget at bygge videre på.

I Østbirk står vi foran en spændende periode. Over de næste par år går vi i gang med områdefornyelse, der skal forskønne byen og skabe bedre rammer for os alle. Projektet begynder stille i år, og næste år inviteres alle borgere til at være med i processen og komme med idéer.

Men hvorfor vente til da? Allerede nu vil jeg opfordre alle til at gå i tænkeboks:

  • Hvad drømmer du om, at Østbirk får?
  • Hvilke områder trænger til et løft?
  • Hvordan kan vi gøre byen endnu mere attraktiv at bo i?

For mig er der allerede nogle ønsker for mig der er helt afgørende for byens udvikling:

  • Et medborgerhus – et samlingssted for alle aldre, foreninger og fællesskaber.
  • Forskønnelse af Peder Skrams plads
  • Ændring af digterparken til noget mere interessant og brugbart.

Østbirk har et stærkt foreningsliv, gode naboer og en helt særlig sammenholdsånd. Nu har vi chancen for at løfte byen yderligere – men det kræver, at vi sammen sætter retningen.

Så lad os allerede nu begynde at tænke idéer, store som små, og sikre at Østbirk får den udvikling, vi alle kan være stolte af.

Men der er også andre ting der er vigtige opgaver vi får gjort noget ved i Østbirk.

For mig er det også meget vigtigt vi får:

  • Sikre skoleveje – så vores børn trygt kan komme til og fra skole.
  • Udvidelse af Østbirk Skole – det skal ske nu, så vores børn og lærere får ordentlige forhold.

Vi har min. 5 års viden om hvor mange børn der skal starte i en børnehaveklasse, så det kan ikke komme bag på nogle når der viser sig der bliver 3 klasser der skal starte i en skole, efter sommerferien. Vi skal ikke blive ved med at lave knopskydninger på Østbirk Skole, nu skal vi have en udvidelse der er til gavn for bøde børn og lærer og deres trivsel og arbejdsmiljø.

  • Vores ældre skal ikke kun have bad en gang om ugen eller rengøring hver 14 dag. Det skal de have når de trænger til det eller ønsker det, det er et spørgsmål om prioritering af økonomi i vores kommune.

For byens bedste – også i Østbirk.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer