Gå til hovedindhold

Horsens kan vise solidaritet med Grønland



Grøn og sort strøm ser ens ud, når vi bruger det

DEBAT- Vi har brug for, at Grønland får vores håndsrækning – og de nødvendige midler til at forstærke deres forsvar, uden indblanding fra USA.

Af Karen Bækbøl, Line Iversen, Harry Holm Frederiksen, Poul Gramvad Jensen, Vagn Jørgensen og 78 medlemmer. Foreningen Vestbirk Vedvarende Vandkraftværk

I Horsens Kommune kunne man vise solidaritet ved at skænke de 36 mio. kr., som er afsat til Gudenå-projektet, til Grønlands forsvar. Det vil naturligvis være mere symbolsk end afgørende – og ske gennem forhandling med Miljøministeriet og Naturstyrelsen.

I den tid, vi befinder os i lige nu, ville det være rettidig omhu at udsætte projektet til bedre tider. Det ville samtidig betyde mindre CO₂-udledning.

Man ville også vise solidaritet med energiminister Lars Aagaards ambition om at skabe flere lavbundsjorde med vand, som kan reducere både CO₂- og kvælstofudledning.

Der findes ovenikøbet en bedre økonomisk løsning.

Nemlig at man – i stedet for at købe mere jord og sætte vand på arealerne – stopper den nuværende plan om at fjerne vandet fra de tre Vestbirksøer og sænke vandstanden i Bredvadsø.

På den måde vil der fortsat være tilstrækkeligt vand til Vestbirk Vandkraftværk. Det kan mærkes direkte på elregningen, hvor den grønne strøm rækker til hundredvis – ja, tusind – af borgere.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer