Efter et par timers debat sluttede borgermødet med fælles kaffebord. Ifølge Østbirk Avis var hundene stadig samtaleemnet. (AI-genereret fotoillustration.)
ØSTBIRK - Hunde og deres ejere har altid kunnet skabe debat i Østbirk.
Af Jens Glavind
I 1938, da den nye hundelov trådte i kraft, blev der taget initiativ til et borgermøde på Østbirk Hotel. Her var både hundeejere og flere medlemmer af sognerådet mødt frem for at diskutere loven og den nye hundeskat.
Ordstyrer var trikotagehandler Oskar Jensen (Storegade 26). Oskar Jensen var stærkt involveret i byens liv, og han var i mange år formand for Borgerforeningen, og så bør han huskes som den der fik samlet alle byens små vandværker, og fik opført vandtårnet.
Strid om hundeskatten
I Østbirk og Vestbirk var hundeejerne stærkt utilfredse med, at Sognerådet havde fordelt skatten mellem dem der havde hund i disse byer, og dermed kom byboerne til at betale skatten for de øvrige hundeholdere i kommunen.
Under mødet klarlagde Sognerådsformand Aase Jensen for forsamlingen, hvorledes hundeloven skulle føres ud i praksis, hvorledes skatten kunne tages, og samtidig indrømmede han også det uretfærdige i at hundeloven kun gav ret til at påligne hundeskat i bymæssig bebyggede dele. I den øvrige del af kommunen kunne der kun pålignes hundeskat hvis der var mere end en hund i en husstand.
Skomager Christensen (Storegade 12) udtalte at Hundeloven var blevet vedtaget i Sognerådet på grundlag af en hundeskat på 3 og 5 kr. og ikke som det senere viste sig 10 og 20 kr.
Efter et par timers livlig diskussion, der ifølge avisen blev ledsaget af både større og mindre »Bjæf«, blev man på forslag fra Doktor Andersen (Torvej 2B) enige om at rette en høflig henstilling til sognerådet om at finde en mere retfærdig fordeling af skatten.
Som det fremgår af referatet fra Østbirk Avis, sluttede mødet med fælles kaffebord (det var før der blev givet alkoholbevilling til hotellet), hvor vovserne selvfølgelig var samtaleemne.
I 1938 mødtes hundeejere og medlemmer af sognerådet på Østbirk Hotel for at diskutere, hvordan den nye hundeskat skulle fordeles. (AI-genereret fotoillustration.)
Hunde i blomsterbedene
Men hundene gav også anledning til andre problemer i datidens Østbirk.
En flok fortvivlede haveejere indrykkede under krigen en annonce i Østbirk Avis, hvor de bad hundeejerne holde deres dyr hjemme. Hundene havde nemlig en kedelig tilbøjelighed til at ødelægge blomsterbede og haver. Og hvis henstillingen ikke blev fulgt, truede haveejerne med at tage andre midler i brug!
Hunde på afveje
Andre gange var problemet, at hundene løb hjemmefra. Således kunne man i en gammel avisannonce læse, at en langhåret, hvid terrier med sort hoved og hale var kommet tilløbende den 29. december.
Det var barber K. Mathiasen (Storegade 11) i Østbirk, der havde fået den firbenede gæst på besøg. Han efterlyste derfor hundens rette ejer, som kunne få den udleveret mod at betale udgifterne til annoncen.
Ugen efter kunne man læse om en bortløbet hund i Lundumskov. Søndag den 30. april var en lille rødbrogede hund bortløbet, idet det blev antaget at den var fulgt efter et hestekøretøj mellem Stenbjerg og Skytteled. Om hunden blev fundet, er uvist, men annoncen blev ikke genindrykket.
Hundedebatten dengang og nu
I dag handler den lokale debat om hunde ofte om deres efterladenskaber på fortove og grønne områder. Dengang var det ødelagte haver, bortløbne hunde og ikke mindst hundeskatten, der kunne få sindene i kog.
Avisudklippene giver os et lille indblik i dagliglivet og de små lokale stridigheder i det gamle Østbirk. Med denne beretning kan vi minde hinanden om, at mange af de problemer, vi diskuterer i dag, i virkeligheden er gamle og velkendte.
Tiderne har ændret sig, og det samme har reglerne, men hundene er her stadig – og det er diskussionerne om dem også.