Karen Mukupa på Bankagerskole PlanBørnefonden
HORSENS - Som én af ganske få skoler fik Bankagerskolen besøg af Karen Mukupa, der tog eleverne med til Jakarta gennem historier, billeder og sang. En dag fuld af nysgerrighed, rytmer og små aha-øjeblikke.
Af Jørn Kildall
Fredag summede skolen af forventning. Over 200 børn i indskolingen stod nærmest på tæerne, da Karen Mukupa trådte ind i salen. Det er jo ikke hver dag, man får besøg af en vaskeægte kunstner – og slet ikke en af dem, der kun kommer forbi ganske få skoler i hele landet. Det gav dagen en særlig sitren. En slags “hov, er det her virkelig vores skole?”-moment.
Eleverne havde allerede brugt en hel måned på at lære om Indonesien, så hænderne røg i vejret, før Karen næsten havde sagt goddag. Børnene ville både fortælle og spørge: Hvordan føles det at stå i en by, der synker? Og hvordan kan man bo i et hus på pæle?
Et vindue ind til Jakarta
Her kunne Karen give svar, der både var varme og lidt vilde. Hun fortalte om drengen Aden, der bor i et lille hus på pæle. Og om køkkenhaven oven på vandet, hvor familien dyrker mangoer og bananer. Det gav straks små nik i salen. Mange dyrker grønt derhjemme. “Men dog ingen oven på vandet,” lød det tørt fra et barn.
Karen viste også billeder af de små “nissedøre”, som børnene kravler igennem, når vandet står højt. Det gav store øjne. “At møde børnene i Jakarta minder mig om, hvor heldige vi er i Danmark,” sagde hun.
Når skolen bliver soveplads
Da hun fortalte om oversvømmelserne, hvor børn måtte sove på skolen i dagevis, gik der et lille sus gennem rummet. En pige rakte hånden op: “Jeg ville ikke synes, det var sjovt – jeg vil gerne lære.” Ordene lå længe og dirrede.
Dans, sang og autografer
Men fredag endte med store smil, da Karen fik alle op at stå til støttesangen “Ayo”. Gulvet gyngede let under rytmerne, og børnene sang om kap med hinanden.
Efterfølgende dannede der sig en ranke af elever, der ville have autograf. En pige sang sin egen version af en Mukupa-sang for hende, og øjeblikket stod næsten stille.
Karen var bagefter imponeret: “Danske børn vil virkelig gerne forstå, hvordan det er at være barn andre steder.”