Annette Schulz Jensen, Byrådsmedlem og kandidat KV25 for
Det Konservative Folkeparti i Horsens
DEBAT - Efter en årrække med (for) mange børn i specialtilbud, banker inklusionen igen på døren.
Af Annette Schulz Jensen, Byrådsmedlem og kandidat KV25 for
Det Konservative Folkeparti i Horsens
I Skoleudvalget har et flertal stemt for at øge inklusionen i folkeskolen - igen. Nye tider, nye navne. Nu kaldes inklusion “Deltagelsesmulighed for alle”. Ideologien er, at folkeskolen skal rumme alle børn. Det er jeg som udgangspunkt enig i, men det skal give mening for det enkelte barn.
Man tilfører over de næste år i Horsens mange millioner kroner til skoleområdet – og det er godt! For vi skal huske, at Horsens Kommune var den kommune, der bruger næstfærrest penge pr. elev i hele Danmark.
Jeg håber inderligt, at intentionerne bag ”Deltagelsesmulighed for alle” lykkes, men jeg er dybt bekymret. Derfor stemte jeg blankt til forslaget.
Grunden er: Jeg er overbevist om, at de børn der i dag går i specialtilbud vitterligt har brug for det. Disse børn har brug for helt særlige pædagogiske rammer og kompetencer, som de yderst dygtige speciallærere og pædagoger har. En leder i avisen forleden efterspurgte, hvad vi konkret mener. Lad mig skrive det klart og tydeligt, hvad jeg i denne sammenhæng mener:
Lokalt skal vi starte med at efteruddanne flere lærere og pædagoger i specialpædagogik, så de får flere værktøjerne til at opspore og hjælpe børn med særlige behov i klassen og fritidstilbud. Det tager år – mange år! Det er ikke noget, man kan gøre hurtigt eller samtidig med, at flere børn med udfordringer fastholdes i almendelen. Vi skal have færre elever i klasserne og flere lærere pr elev. Vi skal gøre det attraktivt at være lærer og pædagog i Horsens. Derfor skal vi have styr på rekruttering og fastholdelse og et tilfredsstillende arbejdsmiljø. Vi skal øge samarbejdet mellem Tværgående enhed for læring (kommunen) og skolerne, så vi får kortere ventetider, når skolelærere og pædagoger beder om sparring. Jeg mener også, at onlineskole-undervisning kan være et springbræt for børn med skolevægring ind i fællesskabet igen. Vi skal sætte skolerne fri fra unødigt bureaukrati, krav og ligegyldig dokumentation og i stedet lade den enkelte skole sætte rammerne for netop deres børnegruppe. Vi bliver nødt til at sikre, at skolen danner og ikke dræner - både for personalets og børnenes skyld.