Gå til hovedindhold

Kunderne i Lund brugs fik mere end 60.000 i rabat



Brugsen i Lund

LUND - I 1901 fik nogle fremsynede mennesker den ide at etablere en brugsforening i Vinten, som i 70’erne flyttede til Lund, derfor fejrede Brugsen Lund sit 125-års jubilæum fredag.

Tekst og foto Per Bonde

Det er ikke mange forretninger, der har eksisteret i 125 år, men Brugsen i Lund lever og står stærkt midt i Lund. Der har været nogle år med udfordringer, men med nyt blod, er der igen gang i en positiv udvikling – der kommer flere kunder, og de køber mere.

15% rabat på alt

I stedet for at finde en række specifikke jubilæumstilbud, valgte vi at give 15% rabat på alle varer i butikken, fortæller Rasmus Winther, uddeler. På den måde er vi sikre på, at alle dem, der handler i vores butik, får glæde af jubilæet, og ikke bare dem der køber tilbud. Vi opfatter os som byens butik, og derfor skal vi også være noget for alle.

Vi har haft travlt med fusionen med Østbirk, og derfor kunne vi ikke nå at være klar til at fejre jubilæet tidligere. Egentlig var jubilæet den 5. marts, men vi valgte at festligholde det her den 1. maj, fordi vi også ønskede, at der skulle være aktiviteter udendørs, og der har vi jo tydeligvis valgt rigtigt – i hvert fald når vi ser på vejret.

Brugsen i Lund

Fantastisk dag

Det har været en fantastisk dag. Der har været en strøm af glade kunder lige fra morgenstunden, og her midt på eftermiddagen kan du se, at vores aktivitetsudvalg har travlt med at dele smagsprøver ud. Selvom det skaber lidt ufremkommelighed, er jeg utrolig glad for, at rigtig mange tager sig tid til en snak over smagsprøverne, men det er selvfølgelig også nogle snakkesalige mennesker, vi har i vores aktivitetsudvalg, siger Rasmus med et smil.

Der var rigtig mange kunder i butikker heriblandt også Bent Lauridsen, tidligere formand for butikken. Jeg er utrolig glad for, at butikken udvikler sig som den gør, udtaler Bent, jeg har været lidt bekymret for butikken, så jeg er utrolig glad for at se, at udviklingen ser ud til at være vendt, og man bliver jo glad i låget, når man ser, at så mange mennesker bakker op om vores butik.

62.780 kroner i rabat

Efter lukketid opgjorde Rasmus Winther, at der samlet var givet 62.780 kroner i rabat til dem, der lagde vejen forbi Lund Brugs fredag. Jeg synes, det er et flot beløb, og jeg er meget tilfreds med dagen, fortæller Rasmus. Det giver mod på fremtiden, når man oplever sådan en opbakning.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Forårsdag på Søndertorv i Brædstrup".
Forårsdag på Søndertorv i Brædstrup

Reklamer