Gå til hovedindhold

Løb er for alle i Østbirk



Løb er for alle i Østbirk

(arkivfoto)

Løbeafdelingen i Østbirk Idrætsforeningen er klar til endnu en sæson med masser af planlagte aktiviteter hen over det kommende år.

Af Jørn Kildall

Den officielle opstart af løbetræningen foregår som sædvanligt i uge 8 og man mødes ved Østbirk Hallen. Hele sæsonen kører med træning og hygge frem til uge 41 og her er der masser af muligheder for at prøve kræfter med løb i lokalområdet og når man tager til løb længere væk.

ØIF Løb understreger at løb er for alle – både nybegyndere og walker (dem som går). Der er fælles træning hver tirsdag, torsdag og weekenderne.

ØIF-løb har også ud-af-huset løbeture, hvor man mødes et andet sted end Østbirkhallen. Som noget nyt er der også planlagt arrangementer i weekenderne. Hver gang afslutter man med sandwich eller anden form for mad og drikke.

En nyhed i denne sæson er en walk-tur til Mols Bjerge lørdag 7. maj og Uldum Kjær lørdag 24. september.

Man deltager også i Jellingløbet 8. juni samt Moesgaard Trailløb i oktober.

Den populære ØIF-Stafetten tåler en gentagelse og i år skal man sætte kryds i kalenderen 27. august, her er der plads til alle og ikke kun løbeklubben. Sidste år havde man en sjov stafet, hvor 13 hold deltog i løbe-/og walkstafetten.

Endelig håber klubben på at kunne afholde Nytårsløb den 31. december. Udover alt det nævnte har klubben også trail, cross fit samt interval/bakkeløb på programmet. Her er mange aktiviteter og der er plads til flere.
 

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Millionstøtte redder Vestbirk Forsamlingshus".
Millionstøtte redder Vestbirk Forsamlingshus

Reklamer

Mest læste artikler