Gå til hovedindhold

Løftebrud i milliardklassen



Hans Kristian Skibby (DD). MF, Danmarksdemokraterne

DEBAT - Minksagen er Danmarks største politiske skandale i nyere tid. Mette Frederiksen og hendes regering beordrede i november 2020 et helt erhverv nedlagt – uden lovhjemmel og uden respekt for retssikkerheden. Regningen til skatteyderne nærmer sig nu 30 milliarder kroner.

Af Hans Kristian Skibby (DD)
MF, Danmarksdemokraterne

Derfor var der bred enighed før folketingsvalget i 2022. En uvildig advokatundersøgelse skulle afdække, om der var grundlag for en rigsretssag. Venstre, Moderaterne og en lang række andre partier lovede det sort på hvidt.

Alligevel er det ikke sket. For da Venstre og Moderaterne valgte at gå i regering med Mette Frederiksen, glemte de deres løfte til landets vælgere. Nu nærmer forældelsesfristen sig – og statsministeren kan slippe fri, ikke fordi hun blev frikendt, men fordi hendes nye politiske støtter i Venstre og Moderaterne valgte magten over retfærdigheden!

Det er et løftebrud i milliardklassen. Ikke bare over for de erhvervsdrivende og deres 5.500 ansatte, der mistede deres job, men over for alle danskere, der har krav på, at magthaverne ikke står over loven og lægger ulovlige unødige regninger på op imod 30 MIA kroner.

Danmarksdemokraterne vil aldrig acceptere, at retssikkerheden sættes ud af kraft for at skåne en statsminister. Demokratiet fortjener bedre.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer