Efterårsferien er fyldt med gode tilbud til børnefamilierne og efter lang tids kultur-tørke er det igen muligt at være sammen om de gode oplevelser. Horsens Amatør Teater opfører stykket Pulterkammeret i efterårsferien, inden stykket skal på turne. Stykket handler om to voksne søstre som er ved at tømme deres forældres pulterkammer og hurtigt lader sig opsluge af eventyrets verden.