KLUMME - Tillid er ikke noget man får, det er noget, man gør sig fortjent til. Men i dansk politik ses der desværre alt for ofte det modsatte.
Af Jørgen Korshøj, kommunalbestyrelsesmedlem (V), Horsens Kommune
Partihopperi og løsgængeri underminerer ikke bare den politiske kultur, men også vælgernes tillid til det system, vi som politikere er sat til at repræsentere. I nogle tilfælde ligner det efterhånden, at mandater nærmest kan købes gennem løfter om ordførerskaber, bedre udvalgsposter eller andre politiske “belønninger”. Det skader demokratiet.
Stemmerne ved valg er ikke gaver til enkeltpersoner. De gives til partier og programmer, som vælgerne kan spejle sig i. Når en valgt politiker midt i perioden skifter parti eller vælger at blive løsgænger, uden at træde tilbage og give pladsen videre, bliver mandatet kapret til personligt brug. Det er et svigt over for både vælgere og partifæller, og endnu værre, det åbner døren for mistanken om, at politiske beslutninger kan handles bag lukkede døre.
Det her er ikke bare et problem på Christiansborg. I kommunalpolitik ser vi det samme. Kandidater, som er blevet valgt ind via ét parti og én politik, men som senere skifter side og alligevel bliver siddende. Det kan i nogle tilfælde vende et flertal og ændre en kommunes kurs. Vælgerne har ikke givet mandat til dette. Det skaber frustration og nærer den politikerlede, vi alle burde tage dybt alvorligt.
Hvis man ikke længere kan stå på det politiske grundlag, man blev valgt ind på, bør man have rygrad nok til at træde tilbage. Det handler om respekt. Ikke kun for partiet, men for dem, der satte deres kryds i tillid til, at man ville kæmpe for netop den politik partiet vil føre.
Derfor mener jeg, at det mest naturlige ville være at ændre Grundlovens §56, så mandatet i højere grad følger det parti, vælgerne har stemt på. Det er en stor og vanskelig proces, ja – men heldigvis er der i dag flere partier i Folketinget, som er klar til at tage diskussionen om en opdatering af grundloven, netop for at genskabe balancen mellem mandat og vælgernes vilje.
Samtidig kunne man lokalt indføre en kandidat-erklæring, som offentliggøres gennem de lokale medier. Heri forpligter kandidater sig til at udtræde, hvis de forlader det parti, de er valgt ind for. Nægter en kandidat at skrive under, sender det et tydeligt signal: Vedkommende er allerede fra starten villig til at skifte side, hvis det gavner egne ambitioner.
Hvis vi vil genoprette respekten for demokratiet, må vi begynde med at respektere vælgerne. Politik handler ikke om personlig karriere. Det handler om ansvar. Og det starter med at stå ved det mandat, man er blevet givet.
Dette er et tilbud!