92 elever fra Learnmark Gymnasium HHX & HTX er netop hjemvendt fra innovationscamp på spejdercentret Det Ny Sletten ved Ry, hvor formålet var over to dage at turbo-idegenerere inden for emnet unge handicappede – og vel at mærke få de unge mennesker til at overveje ideer, der kan blive så grydeklare, at de over tid kan udvikle sig til små elev-virksomheder.