Gå til hovedindhold

ØIF lokkede med sport og pølser foran Brugsen



ØIF Sponsordag 2025

ØSTBIRK - Igen i år afholdt ØIF deres årlige sponsordag foran Brugsen – men denne gang i en ny udgave. Efter aftale med brugsuddeleren blev arrangementet rykket til søndag, og det viste sig at være en god idé.

Af Lisbet Kildall

Baggrunden er enkel: ØIF får 10 procent af Brugsens omsætning mellem kl. 10 og 15, og da flere og flere i byen lægger deres indkøb om søndagen, var det oplagt at prøve noget nyt. Allerede inden dagen gik i gang, kunne foreningen dog glæde sig over en sikker indtjening på 18.000 kr. fra Brugsen.

ØIF Sponsordag 2025

Sportsaktiviteter for alle interesserede

ØIF var mødt talstærkt op, og der var masser af aktiviteter at prøve for de forbipasserende. Man kunne blandt andet svinge ketsjeren til både tennis og badminton, snøre løbeskoene, prøve kræfter med holdtræning – og endda slå nogle bolde på et bordtennisbord. Netop bordtennis bliver et nyt tilbud i ØIF fra næste uge.

Som prikken over i’et blev der serveret gratis pølser med brød, hvilket trak mange nysgerrige forbi og skabte hyggelig stemning foran Brugsen.

– Vi er glade for den store opbakning, både fra Brugsen og byens borgere, lyder det fra foreningen, der håbede at mange ville komme forbi og handle.

ØIF Sponsordag 2025

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer