Nytårstoner og gode grin fyldte Pejsegården
Buffeten trak lange, afslappede køer, hvor smil og småbemærkninger gik hånd i hånd med fulde tallerkener.
BRÆDSTRUP - Fra buffeten til scenekanten bredte der sig en let og glad stemning. Gæsterne kom for musikken – og for hinanden – og endnu en gang blev nytårskoncerten et samlingspunkt for støtten til Gudenå Hospice.
Af Jørn Kildall. Foto Thomas Rasmussen
Der gik ikke mange minutter, før Teatersalen på Pejsegården summede som et stort, mildt maskineri af snak, grin og klirrende glas. Rundt ved bordene sad omkring 175 gæster, og energien lå som et varmt tæppe over rummet. Man kunne næsten mærke, at mange havde gledet ind i dagen med en følelse af: Så er vi her igen.
På scenen stod alt klar til koncert. Og inden tonerne løftede sig, blev der holdt tale – en af de taknemmelige slags. Her blev det slået fast, at støtten fra både publikum og sponsorer er det, der bærer Gudenå Hospice videre. En påmindelse, der fik flere til at nikke stille.
Ole Dahl Kristensen, bestyrelsesmedlem i Gudenå Hospice, beskrev stemningen med et lille smil: “Den var rigtig god. Da jeg gik på scenen, kunne man godt mærke, at gæsterne blev lidt forstyrret – men på den hyggelige måde.” Han tilføjede, at koncerten for mange er blevet en kær tradition, og det mærkes tydeligt i rummet.
En eftermiddag med musik, mad og mildt kaos
Mens buffeten lokkede med farver og dufte, gled folk rundt i en let kø, hvor man både småsnakkede og ventede tålmodigt. Musikken stod klar i baggrunden som dagens store løfte, og den hyggelige uro i salen havde sin helt egen rytme. Som om alle var indstillet på at tage dagen i samme tempo.
Koncertprogrammet bød på både fællessang og store jazztoner fra Viborg Bigband med gæstesolister. De første melodier fik skuldrene til at falde en tand, og flere sad og nynnede, mens de spejdede efter næste servering.
Støtteforeningen tæt på gæsterne
Ved siden af det hele stod Støtteforeningen for Gudenå Hospice med deres skilt og en lille stand. Her kunne man slå en sludder af eller tage en informationsholder med hjem. Mange gjorde netop dét – måske fordi tonen bag bordet var lige så venlig som resten af dagen.
Traditionen der trives
Der var noget trygt ved at se de mange kendte ansigter rundt om bordene. Nogle hilste, som om de ikke havde gjort andet hele året. Andre satte sig og nøjedes med at lade stemningen arbejde for dem. Det hele summede af noget tilbagevendende, noget lokalt og noget, der ikke skal ændres for meget.
Nytårskoncerten lever videre, ikke kun som et musikalsk arrangement, men som en stille markering af fællesskab. Og måske også en lille påmindelse om, hvad det betyder at stå sammen om noget vigtigt.
