Gå til hovedindhold

”Den flotteste Røde Kors butik” nærmer sig sandheden



Nyt møbelhus - Røde Kors Østbirk

Det tidligere biludstillingslokale står nu forvandlet ti til et flot moderne og større møbelhus.

ØSTBIRK - Røde Kors udvider butikken i Østbirk med større møbelhus og råder nu over i alt 720 m2 butikslokale 

Tekst og foto Gudrun Andreasen

En af de flotteste Røde Kors butikker. Det prædikat hører de frivillige i Røde kors-butikken i Østbirk ofte, og efter på onsdag er der endnu mere sandhed i udtalelsen.

For på onsdag 1. juli indvies den nye møbelbutik, der ligger umiddelbart ved siden af hovedbutikken. I de senere år har det tidligere biludstillingslokale været benyttet til møbelsalg, men utæt tag og fundament betød, at møblerne ofte blev ødelagt af indtrængende regnvand. Det tog udlejeren konsekvensen af, og har nyrenoveret/nybygget et endnu større lokale, så der nu blive bedre plads til at præsentere møbler og arealer til forskellige udstillinger.

Et flot helhedsindtryk

Men det er ikke kun udstillingshuset, der fremtræder nybygget. Også arealerne omkring butikken har fået et kraftigt ansigtsløft, så der er nu er prima flisebelagte parkeringspladser og et flot helhedsindtryk. 

Med udvidelsen råder butikken i Østbirk over ca. 720 m2, og er dermed en af de store Røde Kors-butikker i landet.

Med den forestående indvielse har de mange frivillige i Østbirk næsten glemt de seneste måneders ekstra arbejde, fordi møblerne i den tid har haft en anden adresse på Industrivej. Det er Velux, der trådte til og udlånte et lagerlokale til Røde Kors, mens nybyggeriet stod på. Derfor sender Røde Kors mange tak til Velux for hjælpen.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Indvielse af Havnetorvet i Juelsminde".
Indvielse af Havnetorvet i Juelsminde

Reklamer

Mest læste artikler