Gå til hovedindhold

Røde Kors-butikkerne åbner igen



Røde Kors-butikkerne åbner igen

Røde Kors-butikken i ØStbirk (arkivfoto)

I alle butikker er der 50 % rabat, og trods nedlukning er der indleveret mange donationer, så der er meget nyt at hente i alle tre butikker.

I Østbirk er de 50 % rabat kun starten, for Storegade-butikken skal tømmes i løbet af ugen, så torsdag og fredag er der 75 % i rabat på alt i butikken.

Tømningen sker, fordi butikken skal flytte. På Industrivej har et tidligere bilværksted fået en total renovering, og her gøres klar til åbning 14. maj – med nye varer på alle hylder.

Hovedgård-butikken bugner af tøj, så her fortsætter 50 % rabatten i to uger for at få lageret bragt ned på normalt niveau.

Tvingstrup-butikken havde planlagt stort fødselsdagssalg i anledning af 5-års dagen for åbningen her. Men pga. Corona-krisen måtte denne fejring udskydes, og det sker så nu med store rabatter på de fleste varegrupper.

I alle butikker er opsat såkaldte ”nyse-skærme” ved kasseapparaterne, der er håndsprit og engangshandsker klar til kunderne, og de frivillige er klar med ”afstands-service”, så både kunder og frivillige er bedst muligt sikret mod den snigende virus.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Skal vi nu også have en genfunden Gudenå?".
Skal vi nu også have en genfunden Gudenå?

Reklamer

Mest læste artikler