Gå til hovedindhold

Igen en flot indsamling hos Røde Kors Horsens Nord



Johannes og Helle Bækkegaard

Johannes var en af de mange yngre indsamlere, der havde en god dag som indsamler. Johannes samlede ind i Brædstrup sammen med sin mor, Helle Bækkegaard.

Årets landsindsamling gav 92.000 kroner til Røde Kors Horsens Nord, hvor 60 frivillige indsamlere var på gaden.

- Igen i år kan vi sende en stor tak til de 60 indsamlere, der søndag valgte at bruge nogle timer på at støtte Røde Kors’ mange støtteprojekter for udsatte børn og familier i både ind- og udland, siger en tilfreds indsamlingsleder i Røde Kors Horsens Nord, Ann Asmussen, Østbirk.

- Resultatet blev 92.000 kr. Det er det næsthøjeste beløb, vi har samlet ind i den tid, jeg har været involveret i Røde Kors’ Landsindsamling. Kun sidste år var resultatet højere, hvor vi nåede 100.000 kr. Så vi må sige, at der lokalt er en flot opbakning til den årlige indsamling fra de mange, der åbner for vores indsamlere og donerer pæne beløb.

Tåler sammenligning

- Resultatet fra Horsens Nord tåler da også sammenligning med resultaterne fra de andre Røde Kors afdelinger. Indsamlingen pr. husstand ligger normalt mellem de 25 bedste afdelinger, og det forventer vi også i år, siger den lokale indsamlingsleder.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Brædstrup Vognmandsforretning 60 års jubilæum".
Brædstrup Vognmandsforretning 60 års jubilæum

Reklamer

Mest læste artikler