Gå til hovedindhold

Røde Kors Horsens Nord indsamlede 80.000 kroner



anders ladekarl røde kors

Igen i år kan Røde Kors Horsens Nord glæde sig over et flot resultat ved Røde Kors Landsindsamlingen i dag.

I alt blev der i de gamle Gedved og Brædstrup kommuner samt i Lund- og Egebjerg-områderne indsamlet 79.964 kr. Det er ca. 1000 kr. mere end i 2022.

Har mærket stor opbakning

- Vi har haft flot tilgang af indsamlere de seneste par dage, så vi i alt har haft 70 indsamlere i gang. Det er ni mere end sidste år, så vi skylder stor tak til både de mange indsamlere, men i lige så høj grad til de mange, der har støttet indsamlingen med flotte donationer. Vi har mærket stor opbakning til Røde Kors-arbejdet i dag, siger Ann Asmussen, Østbirk, der er indsamlingsleder for Røde Kors i Horsens Nord.

Masser af kontanter

Selv om flere og flere betaler via MobilePay, er der fortsat mange, der har kontanter klar, når indsamlerne ringer på døren. Så i Horsens Nord-området indsamles der fortsat mere i kontanter end via MobilePay, selv om det nærmer sig en ligelig fordeling.
 

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Millionstøtte redder Vestbirk Forsamlingshus".
Millionstøtte redder Vestbirk Forsamlingshus

Reklamer

Mest læste artikler