Gå til hovedindhold

Skal Horsens have et nyt Fjordbad?



Horsens Fjordbad (AI)

DEBAT - Fra 1928 til 1972 havde Horsens en meget populær søbadeanstalt beliggende ud for Strandparken. Det var blandt andet her, at Jenny Kammersgaard i 1930´erne lærte at svømme og sidenhen blev verdensberømt, da hun svømmede over Kattesund og Den engelske Kanal.

Af Martin Ravn, Gruppeformand for Venstre

Indsatsen for at få en ren Horsens fjord har aldrig været større. Der plantes ålegræs og udlægges stenrev. Den grønne trepart, hvor landbrugsjord omlægges, så næringsstoffer ikke udledes til vandmiljøet og Horsens Vands millionstore investeringer i forbedret spildevandsrensning, vil forbedre fjordens tilstand de kommende år.

Derfor vil Venstre have undersøgt muligheden for at etablere et nyt Fjordbad ved Strandparken, hvor vandet er rent. Det er en længere proces, hvor myndigheder skal høres, tilladelser gives og finansieringen skal på plads. Men det er lykkedes på Endelave, hvor et nyt badeanlæg er til stor glæde for både beboere og øens gæster.

Lysten til at hoppe i havet og fjordene har aldrig været større og rundt i hele landet etableres nye hav og badeanlæg.

I en fortravlet hverdag, hvor mennesket i stigende grad digitaliseres og vi er online 24/7, er det af stor betydning, at vi kan opleve og nyde naturen, finde ro og udfordre sanserne. Det skal vi også kunne i Horsens fjord.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer