Gå til hovedindhold

Konsekvenser for de svageste borgere



Debat: Arbejdstilsynet bør sætte Horsens kommune, stolen for døren

(Arkivfoto)

DEBAT - Seniorrådet bemærkninger til budgetforliget og de fremtidige prioriteringer på social-, sundheds- og ældreområdet.

Af Seniorrådet i Horsens Kommune

Seniorrådet har med interesse gennemgået budgetforliget samt de fremlagte prioriterings- og besparelsesforslag på social- og sundhedsområdet. Rådet har ligeledes noteret sig de mange høringssvar fra borgere, pårørende, organisationer og medarbejdere, som peger på konsekvenserne for nogle af kommunens mest sårbare borgere. 

Seniorrådet anerkender, at Horsens Kommune står over for betydelige økonomiske udfordringer, og at der er behov for ansvarlig økonomisk styring. Samtidig finder rådet det afgørende, at økonomiske prioriteringer sker på baggrund af en samlet vurdering af både de kortsigtede og langsigtede konsekvenser for borgerne og for kommunens økonomi. Flere af de foreslåede besparelser vedrører forebyggende, rehabiliterende og kompenserende indsatser, som netop har til formål at understøtte borgernes selvstændighed og livskvalitet.

Seniorrådet ønsker særligt at fremhæve betydningen af:

  1. rehabiliterende indsatser for borgere med erhvervet hjerneskade,
  2. aktivitet, samvær og deltagelse i fællesskaber for ældre borgere,
  3. fortsat udvikling og anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger,
  4. adgang til nødvendige hjælpemidler og boligindretninger,
  5. forebyggende indsatser, der understøtter borgernes mulighed for at mestre eget liv og bevare længst mulig selvstændighed.

Seniorrådet finder det væsentligt, at konsekvenserne af de vedtagne besparelser følges tæt og løbende evalueres. Der bør være fokus på, om ændringerne medfører øget ensomhed, mindre selvhjulpen hed, reduceret funktionsevne eller øgede behov for hjælp og støtte på andre områder. Rådet finder det vigtigt, at eventuelle afledte økonomiske konsekvenser indgår i vurderingen af de samlede effekter. 

Seniorrådet anbefaler derfor, at der gennemføres en systematisk opfølgning på besparelsernes betydning for borgernes livskvalitet, deltagelse i fællesskaber, funktionsevne og kommunens samlede ressourceforbrug.

Seniorrådet opfordrer samtidig, at der arbejdes for at finde alternative besparelser eller effektiviseringer, som kan reducere behovet for de allerede vedtagne besparelser på forebyggende og borgernære indsatser.

Seniorrådet anerkender nødvendigheden af økonomiske prioriteringer, men opfordrer til, at fremtidige besparelser så vidt muligt findes på områder, hvor de ikke reducerer borgernes muligheder for rehabilitering, forebyggelse, fællesskab og et værdigt hverdagsliv. Rådet finder det relevant løbende at undersøge, om der kan findes alternative effektiviseringer og prioriteringer, som i mindre grad rammer borgernære indsatser og forebyggende tilbud. Mange erfaringer viser, at forebyggende indsatser ofte kan være med til at mindske behovet for mere omfattende og omkostningstunge indsatser senere. 

Seniorrådet er gennem dette års budget forløb blevet opmærksom på, at rådet skal drøfte de kommunale budgetter på området langt tidligere i budgetforløbet, for at kunne bidrage med erfaringer og perspektiver fra kommunens ældre borgerne, inden de politiske aftaler indgås.

Seniorrådet ønsker at bidrage konstruktivt til udviklingen af fremtidens velfærd i Horsens Kommune. En løsning, der både sikrer økonomisk ansvarlighed og fastholder fokus på forebyggelse, rehabilitering, værdighed og livskvalitet for kommunens borgere.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Horsens Revy 2026".
Horsens Revy 2026

Reklamer

Mest læste artikler