Laura holdt stort halbal i Østbirk
Når man har spist for meget i julen, kan en tur på dansegulvet måske hjælpe med til at tabe nogle ekstra gram og få humøret og pulsen til at komme højere op. Søndag 29. december havde ØIF Gymnastik inviteret til dans i Østbirk Hallen, et tilbud mange benyttede sig af.
Gymnastikudvalget havde valgt at gentage succesen fra november, og tidspunktet så i hvert tilfælde ud til at være velvalgt. Mere end 60 danseglade borgere havde fundet vej til hallen denne dag. Alle deltagere var kvinder, og de havde taget træningstøjet frem fra skabet. Nogle havde måske overvejet danseskoene, men de fleste havde snøret de vante træningssko. Forventningerne var tydelige allerede ved indgangen. Der blev hilst, smilet og småsnakket, mens deltagerne fandt deres pladser på gulvet. Stemningen bar præg af gensynsglæde og forventning. Man fornemmede hurtigt, at der var tale om en gentagelse af noget, der tidligere havde skabt begejstring.
Ligesom i november havde man fået Laura Jensen til at stå i spidsen for arrangementet. Hun skulle igen være ”danselærer” for de mange fremmødte kvinder. Det var et valg, som mange sikkert havde håbet på. Laura Jensen tog ordet, inden musikken begyndte at spille, og hun delte sine tanker med os. Hun lagde ikke skjul på sin glæde over det store fremmøde. Hun fortalte, at hun havde været både glad og spændt, da hun blev spurgt, om hun ville tage endnu en omgang dans. Oplevelsen fra november stod stadig klart i erindringen.
Det var dejligt at se så mange fremmødte i november, og da jeg blev spurgt, om jeg ville tage en omgang dans mere i dag, turde jeg næsten ikke håbe på, at der kom lige så mange. Jeg kan jo næsten ikke komme ind i salen, fordi der er mødt så mange glade mennesker op. Det er bare så dejligt at se.
Ordene blev modtaget med smil og latter blandt deltagerne. Man kunne mærke, at gensynet også betød noget for hende. At salen igen var fyldt med forventningsfulde ansigter, skabte en særlig stemning. Der var en følelse af fællesskab allerede inden første trin var taget. Mange havde måske set frem til netop denne dag. Det var tydeligt, at arrangementet fra november havde sat sine spor.
Smil, bevægelse og fællesskab
Inden dansen for alvor kunne gå i gang, opstod der dog lidt tekniske udfordringer. Lyden skulle fordeles i hele hallen, og det krævede en kort justering. Deltagerne ventede tålmodigt, mens der blev arbejdet på at få musikken til at nå ud i alle hjørner. Småsnakken fortsatte, og forventningen steg i takt med, at teknikken faldt på plads. Der var ingen tegn på utålmodighed. Tværtimod virkede det som om, at ventetiden blot gav plads til endnu flere smil og grin.
Da lyden endelig fungerede, kunne Laura Jensen byde de mange dansegæster velkommen. Hun stod klar foran forsamlingen og satte de første bevægelser i gang. Musikken begyndte at spille, og straks bredte energien sig i rummet. Under hendes kyndige instruktion blev deltagerne ført gennem trinene i et tempo, hvor alle kunne være med. Hun guidede med klare anvisninger og et smittende engagement.
Det varede ikke længe, før pulsen steg hos de mange kvinder på gulvet. Bevægelserne blev større, og varmen bredte sig i kroppen. Smilene forsvandt ikke, selv om anstrengelsen kunne mærkes. Tværtimod så det ud til, at netop bevægelsen gav fornyet energi. Ansigterne lyste, og latteren opstod spontant undervejs. Der var en lethed over stemningen, som kun blev forstærket af musikken.
Det var tydeligt at se, at dansen gjorde noget ved humøret. Man kunne næsten ikke finde en eneste, der ikke smilede. Glæden ved at bevæge sig i fællesskab var svær at tage fejl af. Selv når trinene krævede koncentration, var der plads til grin, hvis nogen kom lidt ud af takt. Ingen tog fejltrin højtideligt. Det handlede ikke om at gøre det perfekt, men om at være med.
Arrangementet viste endnu en gang, at interessen var stor. Fremmødet talte sit tydelige sprog. At mere end 60 kvinder havde valgt at bruge tiden på dans, vidnede om både lyst og engagement. Gentagelsen af succesen fra november blev dermed en realitet. Stemningen, energien og de mange smil gjorde det klart, at tidspunktet igen havde været velvalgt.
