140 til spisning – og ikke en stol ledig
VÆR - En velbesøgt familiegudstjeneste i Vær Kirke samlede børn, unge og voksne til fortælling, sang og fællesskab. Ved fællesspisningen måtte både børn og en medarbejder finde plads på gulvet.
Af Jørn Kildall
Der var ikke mange tomme pladser at få øje på i Vær Kirke den 23. april. Faktisk var der nærmest ingen. Børn, forældre, spejdere og korsangere fyldte rummet, og det summede af liv og forventning.
Og det stoppede ikke dér.
Da gudstjenesten var slut, fortsatte fællesskabet ved langbordene. Eller… så langt det nu kunne lade sig gøre.
Hele 140 mennesker var mødt op til fællesspisning. Det lyder hyggeligt. Det var det også. Men der var bare én lille udfordring: Der var ikke stole nok.
Så hvad gør man?
Ja, man finder en plads alligevel.
Nogle af de sidste børn – og kirkens kulturmedarbejder Karen Troldborg – satte sig ganske enkelt på gulvet ude i gangen og spiste. Ikke så højtideligt måske. Men helt i tråd med dagen.
En fortælling, der stadig samler
Inde i kirken blev der både lyttet og kigget godt efter. For dagens fortælling var ikke helt almindelig.
Det var historien om ridderen Skt. Georg. Ham med dragen.
En gammel fortælling, ja. Men også en, der stadig kan få både børn og voksne til at spidse ører. For hvad gør man egentlig, når noget virker stort og farligt?
Man kæmper. Eller… man gør det sammen.
Ridderen kæmpede mod dragen. En voldsom kamp med ild og fare. Men til sidst lykkedes det. Ikke kun på grund af hans mod, men også fordi nogen stod bag ham.
De heppede. De håbede. De bad.
“Selv kunne jeg ikke have gjort det,” lød det i fortællingen. “Men sammen var vi stærke nok.”
Og måske var det netop dét, der også kunne mærkes i kirken den dag.
Når det enkle bliver det vigtigste
For hvad er det egentlig, der gør sådan en dag særlig?
Er det antallet af mennesker? Måske lidt.
Er det historien? Ja, også.
Men mest af alt er det nok følelsen af at være sammen. På kryds og tværs af alder. Med lidt uro, lidt grin og lidt praktiske udfordringer undervejs.
Det hele behøver ikke være så perfekt.
Nogle gange er det faktisk, når stolene slipper op, at man opdager, hvor godt man egentlig sidder.
Og kirken håber da også, at det ikke var sidste gang, den måtte finde ekstra plads.
Næste familiegudstjeneste er allerede planlagt til den 28. maj. Her deltager også Vær Spirekor – et kor for børn i 1. og 2. klasse.
Mon ikke der igen bliver brug for hver en stol?
