VESTBIRK - Horsens Museum havde inviteret til en vandring med udgangspunkt i kulturhistorien og naturen i området omkring kraftværket.
Tekst og foto Per Bonde
Det var museumsinspektør Lars Pagh, der havde planlagt vandringen og også ham, der tog imod de tilmeldte på parkeringspladsen på Søvejen ved kanalen til kraftværket.
Lars startede med at beklage, at han desværre ikke er herre over vejret, men at alle så ud til at have tøj på til et par timer i regn. Derefter gik turen langs kanalen til kraftværket, og det store gravearbejde med at lægge Gudenåen tilbage i sit oprindelige løb.
Vestbirk Garn og Trikotagefabrik
Stående nedenfor kraftværket, fortalte Lars Pagh om Gudenåens rolle som kraftkilde, før Vestbirk Vandkraftværk blev etableret. Strækningen fra Bredvadmølle her til kraftværket har et fald på omkring 10 meter, og det fik i midten af det 18. århundrede Christian Fischer til at anlægge Vestbirk Garn og Trikotagefabrik, her ved åen. En vandmølle leverede kraft til væve og øvrige maskiner, der skabte arbejde til op til 80 arbejdere ind til Trikotagefabrikken brændte ned i 1920.
Vestbirk Vandkraftværk
Omkring det tidspunkt stiftede nogle driftige folk Horsens og omegns forenede vandkraftanlæg (HOFV). For dem var branden rettidig, for det betød, at de kunne overtage grunden fra Vestbirk Garn og Trikotagefabrik, og begynde projekteringen af Vestbirk Vandkraftværk. Anlægsarbejdet gik i gang i sommeren 1923 med et budget på 400.000kr. Arbejdet varede 1½ år og overskred budgettet med over 50% - heller ikke dengang var man gode til at budgettere.
I december 1924, blev dæmningen over Gudenåen aktiveret, og i løbet af 5 dage, var Bredvad sø, Naldal sø og Vestbirk sø skabt af Gudenåens vand, og Kraftværket kunne tages i brug. Vestbirk Vandkraftværk producerede ved ibrugtagningen ca. 25% af al den strøm der brugtes i Jylland, så værket betydning var enorm. Der blev leveret strøm så langt væk som Egtved og Juelsminde, så kraftværket skabte lys og kraft til ikke mindst landbrugets mekanisering i et meget stort område.
Snart er en æra slut
Med Gudenåens genopretning nedlægges den dæmning, der sørger for vand til Vestbirk Vandkraftværk, og det betyder, at produktionen af strøm ophører. Der kan ikke gives en helt præcis dato, men det forventes at dæmningen nedbrydes i første halvår af 2027 – så er det slut, men til gengæld får vi så et å-løb, der ikke har sit lige i Danmark. Det skal lige bemærkes at søerne bevares – dog bliver Bredvad sø halveret for at give plads til den genfundne del af Gudenåen.
Genopretningsprojektet
Fra Kraftværket gik turen via Den Genfundne bro til dæmningen og stemmeværket for enden af Bredvad sø, hvor projektleder Peter de Santana Eskildsen stod klar til at give en orientering om genoprettelsesprojektet for Gudenåen. De fremmødte kunne ved selvsyn se projektets omfang. Man er på nuværende tidspunkt i gang med at fjerne mudderlaget, der hvor Gudenåen oprindelig løb.
Peter berettede om, at formålet med genopretningsprojektet er at skabe bedre forhold for livet i åen. DTU Aqua gennemførte tællinger af ørredyngel på forskellige steder på strækningen inden projektet gik i gang, og de viste, at der ovenfor dæmningen og i søerne var 3-4 stykker ørredyngel pr. 100 meter på strækningen. Man anser et vandløb for at være sundt, hvis der er over 250 stykker ørredyngel pr. 100 meter, så der var langt igen, konstaterede Peter.
På strækningen nedenfor dæmningen – den såkaldte døde å, var der derimod masser af liv med omkring 500 stykker ørredyngel pr. 100 meter, og ved Vilholt Mølle lidt længere ned ad åen, hvor man fjernede spærringen år tilbage, er der nu op til 1500 stykker ørredyngel pr. 100 meter. Det er vores håb, at vi kan nå tilsvarende resultater her, når projektet er gennemført, fortalte Peter.
Mudder overalt
Peter delte lidt små anekdoter om projektet, blandt andet om dengang en af de store gravemaskiner næsten blev opslugt af mudderet. Heldigvis lykkedes det at få maskinen løftet fri, men det tog lang tid, og gjorde, at vi blev nødt til at være ekstra opmærksomme, på hvor og hvordan maskinerne udfører arbejdet i mudderet.
Permanent regn
Fra dæmningen gik turen retur til Søvejen, hvor Lars Pagh tog afsked med deltagerne og takkede for deres tålmodighed med vejret. Det er anden gang jeg har arrangeret vandretur her i området, fortalte Lars, og det er anden gang det har været regnvejr på hele turen. Da jeg planlagde turen, havde jeg håbet på godt vejr, men sådan gik det altså ikke.
