Gå til hovedindhold

Vestbirk Friskole gør klar til nye elever



Selvom sommeren ikke ligger lige om hjørnet, så er man allerede begyndt at tænke på nye elever på Vestbirk Friskole og onsdag eftermiddag var alle nye elever og deres forældre inviteret til information om skolestarten.

Friskolens leder Karsten Berger startede med at byde alle velkommen til informationsmødet, og kunne konstatere at der både var helt nye forældre og kendte ansigter i forsamlingen. Efter nogle få minutter med kedelige voksensnak fik ungerne lov til at hoppe ind i puderummet og bruge deres energi på at være børn.

Mødet gav forældrene de generelle linjer for børnenes nye skoleliv og på et senere tidspunkt i april mødes forældre og skolen igen, for at tale om detaljerne.

Hos Vestbirk Friskole har man en langsom indskoling, hvilket betyder at de nyeste elever kan begynde stille og roligt på skolen allerede i maj måned og vænne sig til stedet, de andre elever og husets daglige rutiner, inden det rigtig går løs i august.

Efter mødet var der rundvisning på Vestbirk Friskole og de nyeste elever så allerede ud til at have fundet sig godt til rette på skolen og i hinandens selskab.

Kildall

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Grøn april: Bogudsalg med god samvittighed".
Grøn april: Bogudsalg med god samvittighed

Reklamer

Mest læste artikler