Gå til hovedindhold

Vestbirk Friskole rykker ud



Vestbirk Friskole

VESTBIRK - Altså ikke som i flytter, men som at en del af undervisningen flytter udenfor klasselokalerne.

Tekst og foto Per Bonde

Skoleleder Dieter Toftkjær forklarer, at ti mandage i løbet af skoleåret rykker vi undervisningen ud af vores normale rammer. I dag er en af dem, og det foregår på den måde, at vi har beholdt vores yngste elever her i skolegården, hvor de på forskellig vis arbejder med æbler. Vores ældste elever modtager tysk- og matematikundervisning ovre ved branddammen og den nye bålhytte. Mellemårgangene er gået til Østbirk Kirke for at studere kalkmalerier, sammen med sognepræst Lone Buhl Pedersen.

Nyt for alle

Udeundervisningen er nyt for os alle - både elever og lærere – og alle skal jo lige lære, hvordan det rent praktisk kan og skal fungere. Nogle fag er selvfølgelig lettere end andre at få til at fungere udendørs, og det vil vi bruge til at høste erfaringer, og så bruge dem til inspiration for andre fag. 

Vi tænker, udeskolen umiddelbart vil give de største udfordringer blandt vores ældste elever, der i et vist omfang har tabt forholdet til naturen og livet udendørs. Vi føler os dog sikre på, at undervisningen udendørs vil betyde mere et mere praktisk forhold til læring. F.eks. er det nok mere motiverende at få til opgave at finde højden på et træ ved søen ved hjælp af trigonometri, end at få en opgave ved skolebænken med at finde længden på trekantens side, selvom det er de samme redskaber, der skal benyttes.

Vestbirk Friskole

Nysgerrigheden skal tilbage

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi tror, at udeskolen kan være med til at give skoletrætte elever lysten til læring tilbage. De seneste Pisa-test viser med al tydelighed, at der er behov for nytænkning i skolen, eller i hvert fald for at gøre noget anderledes end tidligere. Her på friskolen tænkte vi ikke i Pisa-test eller andet, da vi planlagde udeskolen, men vi tror på, at vi er på vej den rigtige retning.

Når vi er uden for vores normale læringsmiljø, vil vi opleve, at der kommer større nærvær og samarbejde mellem eleverne, men også mellem elever og lærere. Udeskolen skal skabe interesse i læring i stedet for terperi uden forståelse for, hvad læringen kan bruges til. 

Naturen få central rolle

Vores mål er også at give eleverne praktisk indsigt i naturens kredsløb, og derfor har vi indgået aftale med Anna og Han på Storkestræde 2, om at vi låner et stort område af deres mark lige bag den nye bålhytte. Vi tænker området skal bruges til skolehave, med dyrkning af grøntsager og lignende, og på den måde give eleverne større respekt for de fødevarer, vi bruger i dagligdagen.

Området ligger perfekt, for vi har også fået lov til at benytte den nye bålhytte og faciliteterne ved søen i vores udeskole. Timingen med bålhytten har været helt perfekt, set fra vores side, og vi skylder Landsbyrådet stor tak for deres indsats med at få bålhytten etableret.

Vi bruger dette skoleår til at drage erfaringer og prøve metoder af, og så er vi forhåbentlig klar til at udvide med flere udedage til næste år, slutter Dieter Toftkjær.

Preview image for the video "Udeskole i Vestbirk".

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Røde Kors i Hovedgård fyldte 30 år".
Røde Kors i Hovedgård fyldte 30 år

Reklamer

Mest læste artikler