Gå til hovedindhold

Fokus på bæredygtighed og gode byrum i byudviklingen



Drikkevandsressourcer skal sikres

Paw Amdisen, byrådskandidat for SF

DEBAT - Nogle gange er det sundt at komme lidt på afstand af noget. Det kan give et nyt blik og et nyt perspektiv på tingene.

Af Paw Amdisen, byrådskandidat for SF

Når jeg ser tilbage på den byudvikling, der har fundet sted de sidste 10-15 år - en periode, hvor jeg også af to omgange har siddet i byrådet - så må jeg nok indrømme, at vi til tider har udviklet og udvidet i kommunen på en måde, hvor tanker om bæredygtighed og om at skabe en kommune og en by, der er rar at bo og leve i, har haft en tendens til at komme i anden række. Ja, måske i nogle tilfælde slet ikke er blevet tænkt med overhovedet. For det vigtigste var, at vi voksede, vækstede og udviklede os.

Midt i denne vækst og udvikling har vi forsømt at stille os selv spørgsmålet om hvad det egentlig er vi vil med udviklingen, og herunder også det vigtige spørgsmål om hvordan kan vi sørge for, at væksten og udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag.

Man kunne i den forbindelse både pege på nybyggerier, som i deres endelige udformning ikke har fået de kvaliteter, som man var stillet i udsigt, men også på, at bæredygtighed i byggeri og anlæg ikke har været tilstrækkeligt tænkt ind i planlægningen. At Horsens Kommune over de sidste 5 år har været Danmarksmestre i nedrivninger af ældre enfamilieshuse fra før 1980 er et andet eksempel.

Måske er det på tide at lade eftertanken og omtanken indfinde sig. Når Horsens Kommune i fremtiden skal udvikle sig, så vil det for SF være fuldstændig uomgængeligt, at vi først stiller os selv spørgsmålet om hvorfor og på hvilken måde. Og at vi sætter bæredygtighed og en byudvikling, der sætter fokus på, at her skal det være rart at leve og bo, i centrum for udviklingen.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer

Mest læste artikler