Gå til hovedindhold

Tre nye sprøjtestande frigiver traktorer på Bygholm



Ændringer i sprøjteundervisningen Bygholm Landbrugsskole

HATTTING - Bygholm Landbrugsskole har taget tre nye sprøjtestande i brug. Eleverne kan dermed øve sig på sprøjternes dyser og indstillinger uden samtidig at skulle lære forskellige traktorer at kende.

Af redaktionen

Tre traktorer er blevet frigivet til andre opgaver på Bygholm Landbrugsskole.

Det er sket, efter skolen har taget tre nye sprøjtestande i brug i undervisningen. Tidligere sad sprøjterne på fire forskellige traktorer.

Eleverne skulle derfor både forholde sig til traktoren og til den sprøjte, undervisningen egentlig handlede om.

Traktoren er ikke til eksamen

Arbejdet med selve traktoren indgår ikke i elevernes eksamen. Til gengæld skal de lære blandt andet sprøjtens funktioner, indstillinger og forskellige dyser at kende.

Det er den del, de nye stande skal gøre lettere at koncentrere sig om.

“Eleverne skal ikke længere bruge energi på at sætte sig ind i forskellige traktorer, men kan koncentrere sig om selve sprøjten,” siger teknikunderviser Lars Thomsen.

Standene har grundlæggende de samme funktioner som en traditionel marksprøjte. Derfor kan eleverne fortsat arbejde praktisk med udstyret.

Ændringer i sprøjteundervisningen Bygholm Landbrugsskole

Motorerne kan være slukket

Der er også en mere lavpraktisk forskel.

Traktorerne behøver ikke længere stå med motoren i gang under den del af undervisningen. Ifølge Lars Thomsen betyder det mindre støj.

Én af de tidligere sprøjter bliver dog siddende på en traktor. Eleverne kan derfor fortsat prøve den løsning.

De tre nye sprøjtestande er finansieret med penge fra Undervisningsministeriets udstyrspulje og leveret af BC Agro-Tek og Anker Bjerre A/S.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Horsens Revy 2026".
Horsens Revy 2026

Reklamer