Er landsbyen ved at blive et sted, hvor vi kun bor?

DEBAT - Foreninger og fællesskaber er noget, vi i Danmark taler varmt om. Men i mange af landsbyerne bliver det stadig sværere at samle folk, når der inviteres til aktiviteter.

Af Anders Boll, Kattrup

I en nylig klumme opfordrede Hanne Sole til at møde op til generalforsamlinger og bakke op om de frivillige bestyrelser. Det er en vigtig pointe. Uden frivillige og opbakning kan foreningslivet ikke eksistere.

Men måske begynder udfordringen endnu tidligere.

For selv når der bliver gjort en stor indsats for at skabe fællesskab, er det mange steder svært at få folk til at møde op.

Rundt omkring i landsbyerne arrangeres fællesspisninger, aktiviteter og arbejdsdage – ofte båret af frivillige, der bruger både tid og energi på at holde liv i lokalsamfundet. Alligevel er fremmødet ofte beskedent.

På et møde for nogle uger siden i Landsbyrådet - Sammenslutningen af Landsbyer i Horsens Kommune lød meldingen fra flere sider den samme: Det er blevet sværere at få folk til at deltage.

Det rejser nogle spørgsmål, vi måske ikke stiller højt nok.

Er menuen forkert, siden folk ikke møder op til fællesspisning? Er arrangementerne ikke det, folk efterspørger?

Er forældrene blevet stopklodsen for, at børnene ikke længere selv finder sammen? Eller er Facebook blevet landsbyens nye forsamlingshus – bare uden fællesskabet?

Måske er forklaringen mere enkel: Sofaen vinder.

Det er ikke nyt, at vi prioriterer vores tid. Men hvis fællesskabet bliver noget, vi forventer, at “nogen andre” tager sig af, risikerer vi et lokalsamfund, hvor aktiviteterne forsvinder én efter én.

For fællesskab opstår ikke af sig selv. Det kræver både initiativ og deltagelse. Der er også en langsigtet dimension.

Når nye familier overvejer at flytte til en landsby, ser de ikke kun på huset og prisen. De ser også på livet omkring det: Er der aktiviteter? Bliver forsamlingshuset brugt? Er der engagement?

Det aktive fællesskab er ofte forskellen på en levende landsby og en samling huse.

Og det har også betydning for os selv. Når vi en dag vil sælge vores hus, er det en fordel, hvis nye familier møder et lokalsamfund med liv – ikke blot stille veje og lukkede døre.

Derfor er det måske tid til at stille nogle mere grundlæggende spørgsmål: Hvad vil vi egentlig med det at bo i en landsby?

Vil vi have et fællesskab – eller bare en bolig i rolige omgivelser?

Hvis vi ønsker det første, kræver det, at flere indimellem møder op. Ikke hver gang. Ikke til alt. Men nok til, at fællesskabet kan leve.

Måske skulle vi også spørge hinanden lidt mere direkte:

Hvad kunne få dig til at deltage? Hvad savner du i lokalsamfundet?

Hvad kunne du selv have lyst til at bidrage med?

For fællesskab kan ikke vedtages på en generalforsamling. Det kan kun leve, hvis nogen møder op.