Sandheden passer dårligt ind i valgkampen…
DEBAT - I disse uger er det, som om venstrefløjen har fundet en ny yndlingssport - udskamning af dansk landbrug. I valgkampen bliver der igen og igen tegnet et billede af landmænd som de store syndere, der sprøjter løs og truer vores drikkevand. Men virkeligheden er langt mere nuanceret – og langt mindre bekvem for dem, der ønsker enkle slagord
Af Hans Kristian Skibby (DD)
MF, Danmarksdemokraterne
Debatten om pesticider er et godt eksempel. Mange kræver nu omfattende forbud mod pesticider i store områder af Danmark for at beskytte grundvandet. Budskabet er at Landbruget sprøjter, derfor finder vi pesticider i drikkevandet.
Men sådan hænger tingene ikke nødvendigvis sammen!
Grundvand bevæger sig nemlig ekstremt langsomt gennem jorden. Ofte kan der gå 20, 30 eller endda 50 år, før vand fra overfladen når ned til de boringer, vi pumper drikkevand fra. Derfor stammer mange af de pesticidrester, man finder i dag, fra midler, der blev brugt for årtier siden – længe før de regler, der gælder i dag, blev indført. Flere af de stoffer, der måles spor af, er allerede for længst blevet forbudt. Den i dag mest målte blev forbudt anvendt i 1997
Alligevel er det så landmænd i 2026, der igen og igen bliver gjort til syndebukke.
Sandheden er, at dansk landbrug arbejder under nogle af verdens skrappeste krav til både miljø og dyrevelfærd. Gennem årtier er forbruget af pesticider blevet reduceret, og nye midler bliver testet langt grundigere end tidligere. Mange af de mest problematiske stoffer er udfaset.
Men pesticider bruges ikke uden grund. De bruges til at bekæmpe ukrudt og sygdomme, der ellers kan ødelægge en høst. Hvis ukrudt får lov at tage over, falder udbytterne markant. Det betyder mindre produktion og dyrere fødevarer.
Her bliver debatten ofte direkte hyklerisk. For samtidig med at nogle vil have et landbrug helt uden pesticider, forventer vi stadig perfekte fødevarer i supermarkedet. Kartofler må ikke have skader. Æbler må ikke have pletter. Jordbær skal være flotte og holde sig længe. Skæve gulerødder eller æbler med pletter bliver ofte liggende.
Vi vil altså både have perfekte varer – og helst til lave priser. Hvis produktionen i Danmark presses ned, forsvinder efterspørgslen jo ikke - den flytter bare til udlandet. Og mange af de lande, hvor fødevarerne så vil blive produceret, har langt dårligere regler for både miljø, dyrevelfærd og brug af sprøjtemidler end Danmark.
At tro, at klimaet bliver reddet ved at skubbe fødevareproduktionen ud af Danmark – ude af øje og ude af sind – er ganske enkelt naivt.
Dansk landbrug er blandt de mest effektive og ansvarlige i verden. Hvis venstrefløjen virkelig mener alvor med klima, miljø og dyrevelfærd, burde de arbejde for at bevare produktionen i Danmark – ikke for at jage den ud. Vi har omkring 130.000 ansatte i det samlede danske fødevareerhverv og dem skal vi give gode rammevilkår og ikke skubbe dem til udlandet.