Debat

Finanslov 2021 tildeler i alt 1,825 milliarder kroner til ældrepleje, sundhed og socialområdet. I 2021 tilføres 425 millioner, for 2022 og 2023 tilføres 450 millioner og i 2024 tilføres 500 millioner.

Som svar på de radikales læserbrev kan det oplyses, at Dansk Folkeparti helst så folk hjemsendes, uden at de danske skatteborgere skulle op med en eneste krone, for når man har råd til at betale menneskesmuglere for at komme til det forjættede Danmark, så har man også råd til at betale returbilletten hjem igen.

Forhandlingerne om finansloven er godt i gang og igen ser vi, at den socialdemokratiske regering og dens støttepartier hæver div. afgifter efter forgodtbefindende, hvilket gør livet lidt mere surt for den almene dansker.

Mener at have læst engang at avisen vil være mere landsorienteret, efter sammenlægning til jysk-fynske medier. Eksempler af den nye journalistik i avisen, engang kørte biler sammen, nu brager de sammen eller brager ind i hinanden, lyder noget sensationspræget og voldsomt.

Jeg har nu læst! og underskrevet Grundloven - med herlig bimlen og bamlen af demonstranter udenfor. Det er en helt særlig følelse at underskrive Grundlovserklæringen.

Regeringen har meldt ud, at 2021 bliver året, hvor Folketinget vedtager en langsigtet plan for, hvordan vi får en bedre psykiatri. Og det er der virkelig brug for. Antallet af børn, unge og voksne, der rammes af psykisk sygdom, stiger voldsomt.

I Tv 2 nyhederne i aftes, kunne man se et indslag om drengeomskæring, hvor de danske myndigheder nu har registreret over 200 skader på små drengebørn, hvilket har ført til stigende kritik fra myndighedernes side.

Radikale Venstre foreslår at ungdomsuddannelserne får et løft på finansloven. Fuld opbakning fra Radikale i Horsens.

1. suppleant til Folketinget for Radikale Venstre Østjylland, Susan Kronborg, peger på, at det er meget skuffende at Socialdemokratiet og Venstre vil beholde Mørklægningsloven.

Horsens Folkeblad har i en artikel i avisen beskrevet forløbet omkring en sag om overkørsler i Østerhåb-kvarteret i Torsted. Kort fortalt handlede sagen om, at kommunen undervejs i udbygningen af Østerhåb-kvarteret skiftede administrativ praksis i forhold til hvor brede overkørsler man kunne få etableret fra fællesvejen og ind til sin grund.