Gå til hovedindhold

Børnebondegården jagter titlen som Danmarks bedste



Børnebondegården

SERRIDSLEV - Børnebondegården i Serridslev er som det eneste sted i Horsens Kommune nomineret til Danmarks Bedste Børneoplevelse 2026. Nu er det op til danskerne at afgøre, hvem der løber med titlen.

Af Jørn Kildall

Fårene bræger. Køerne tygger roligt drøv. Hønsene kagler, og en nysgerrig ged stikker hovedet frem for at undersøge, om gæsterne mon har noget, den kan smage på.

Midt i sommerferien har Børnebondegården i Serridslev fået beskeden om, at den frivilligt drevne gård er nomineret til Danmarks Bedste Børneoplevelse 2026.

Børnebondegården - Kaniner

Frivillige driver gården

Bag Børnebondegården står en frivillig forening, og derfor glæder nomineringen formand Annette Hansen.

– “Da alt arbejde på Børnebondegården udføres af frivillige, betyder denne nominering utroligt meget for os. Det er en stor anerkendelse af den tid og det engagement, som vores frivillige lægger i foreningen hver eneste dag,” siger hun.

Vinder Børnebondegården afstemningen, håber foreningen, at titlen kan være med til at udvikle gården yderligere.

Børnebondegården - Køer

Sommerferien trækker familier til

Sommervarmen har ikke holdt familierne væk. Mange bruger ferien på at hilse på dyrene, spise madpakker og lade børnene lege i halmen eller den store sandkasse.

– “På trods af sommervarmen har vi rigtig mange besøgende. Vores medlemmer nyder de rolige omgivelser, hygger med dyrene, spiser madpakker, leger i halmen og bruger den store sandkasse. Det er skønt at se, hvordan gården bliver brugt som et frirum for både børn og voksne,” siger Annette Hansen.

Børnebondegården blev sidste år kåret som Byens Bedste Oplevelse for Børn i Horsens. Samme år blev staldene renoveret med støtte fra Nordea-fonden og Norlys Vækstpulje, så både dyr, frivillige og besøgende fik bedre rammer.

Børnebondegården - Marsvin

Nu skal stemmerne afgøre det

Afstemningen om Danmarks Bedste Børneoplevelse 2026 slutter tirsdag 21. juli kl. 13.00.

Der kan stemmes ved at sende en sms med teksten "Børn 163" til 1214. Stemmen er først registreret, når man modtager en bekræftelses-sms.

Læs mere om afstemningen:

https://www.opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-boerneoplevelser/

Er man endnu ikke medlem, kan der læses mere om Børnebondegården og medlemskab på:

https://børnebondegården.dk/privat/

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Juelsminde Havnefest 2026".
Juelsminde Havnefest 2026

Reklamer

Mest læste artikler