Gå til hovedindhold

Elvis and the Teddybears sælger billetter



Egentlig har de sagt farvel til fanskaren. Det skete ved en afskedskoncert foran 500 fans i Kilden i Horsens, tilbage i 2011 - året hvor bandet kunne fejre 25 års jubilæum.
 Alligevel er det lykkedes Jan Koborg Olsen & co at overtale Elvis and the Teddybears - for det er naturligvis det legendariske underholdningsband fra Hovedgård, der er tale om - at optræde ved en intimkoncert, lørdag aften under fællesspisningen ved Hovedgård Byfest.
 Og at det er et populært tiltag vidner billetsalget om. Arrangørerne har måttet omrokere en kende i teltet for at få plads til så mange som overhovedet muligt, og når disse linjer går i trykken tirsdag aften, er man nok for sent ude til at være med når David Robb, Kurt Hjortshøj, Lars Bruhn og Dan Jensen genopstår i Hovedgård. De seneste år bidrog Jonathan Jensen på tangenterne sammen med Elvisdrengene og kvartetten voksede således til en kvintet.
 Fællesspisningen den 4. juni begynder kl. 18.00. Kl. 19.30 er der intim-koncert med Elvis and the Teddybears. Kl. 20.30 åbnes dørene for alle til Kæmpe 70’er, 80’er og 90’er fest med Fame Band, non-stop til kl. 02.
 Vi har været i arkivet og fundet nogle fotos fra Elvis and the Teddybears fra byfesterne - den meget unge herre bag trommerne er Jonathan Jensen tilbage i 2002.
 Arkivfoto: bogo

yesGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Vinfestival hos Water of Life".
Vinfestival hos Water of Life

Reklamer

Mest læste artikler