Når tiden holdes i gang af fællesskabet

KLUMME - Et byur, en café og en håndfuld frivillige fortæller den samme historie om, hvad der får små byer til at leve – og tiden til at gå.

Af Dan Ingemann Jensen

Et ur midt i byen

I starten af december lavede jeg et Facebook-opslag om urmager Dams ur på Søndergade i Hovedgård. Anledningen var Niels Krause-Kjærs bog Ude for uden, hvor uret er beskrevet sammen med urpasserlauget – en samling af frivillige, der sikrer, at det smukke og markante ur fortsat har sin plads midt i byen.

Uret står nu foran en tiltrængt renovering, og den frivillige forening har på rekordtid indsamlet det anselige beløb, der skal til for at give mekanikken nyt liv. I skrivende stund befinder uret sig i Aarhus, hvor det bliver nænsomt renoveret, så det igen kan markere tiden i Hovedgård – time for time, dag for dag.

Tankerne bag et opslag

Efter mit Facebook-opslag og de mange kommentarer kom jeg til at tænke over frivillighed, foreningsliv og – måske allermest – det at gøre noget sammen. For det er jo netop det, der sker, når et ur reddes, en byfest afholdes, eller et fælles mødested får lov at leve videre: Mennesker går sammen om noget, der er større end dem selv.

En kop kaffe og en god idé

Tankerne gik også tilbage til i sommer, hvor jeg en søndag eftermiddag sad med en kop kaffe på en café i Brejning – en by med omkring 3.000 indbyggere, smukt beliggende ved Vejle Fjord. Caféen åbnede i 2018 i lokaler, der tidligere havde huset både hotel, kro og bodega. Dengang var det 100 lokale borgere, der købte anparter og dermed skaffede kapitalen til at omdanne den gamle krostue til café.

Når frivillighed bliver fundamentet

I dag ejes caféen fortsat af de lokale, og driften bæres udelukkende af frivillige kræfter. Omkring 100 mennesker er tilknyttet – primært fra Brejning, men også fra de små nabobyer. De tager vagter, brygger kaffe, vasker kopper og skaber et sted, hvor man kan sætte sig ned, få en snak og føle sig hjemme.

Det, der får byer til at leve

Frivillighed er en helt fantastisk størrelse. Den holder byer i gang, også når butikker lukker, og offentlige funktioner centraliseres. Den samler mennesker på tværs af alder, baggrund og interesser. Den skaber glæde – ikke kun for dem, der nyder godt af indsatsen, men i høj grad også for dem, der yder den.

I mindre byer ser vi det igen og igen: Byfester, julemarkeder, idrætsforeninger, forsamlingshuse, ure, caféer og fælles projekter, som kun eksisterer, fordi nogen tager ansvar og gør noget – sammen.

Vi har brug for hinanden

Fællesskabets betydning kan ikke måles i kroner og ører, men den kan mærkes i hverdagen, i sammenholdet og i stoltheden over det sted, man bor.

Vi har alle brug for fællesskaber, for at høre til, og for at føle os som en del af noget. Og måske er det netop i de frivillige fællesskaber, at noget af det mest værdifulde i vores samfund lever videre – stille, engageret og drevet af lysten til at gøre en forskel.