Gå til hovedindhold

FDF Torsted indgår sponsoraftale med OK



OK Torsted FDF

Udover FDF Torsted støtter energiselskabet OK over 3.000 klubber og foreninger i hele landet. Foto: FDF Torsted

TORSTED - En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte FDF Torsted hver gang bilen tankes eller lades på farten, eller når du bruger strøm i hjemmet – helt uden at det koster ekstra

Af OK

FDF Torsted har indgået en ny sponsoraftale med energiselskabet OK. Støtten fra aftalen skal bruges til at klargøre og indrette den kredshytte, som foreningen overtager i foråret 2026, så den bliver så god som muligt for medlemmerne. Derudover skal støtten bruges til at dække udgifterne til de større børns deltagelse i FDF-kurser rundt omkring i landet.

Samarbejdet glæder Thomas Helvard, der er leder, bestyrelsesmedlem og far til to børn i FDF Torsted.

"Ud over spejderrelaterede aktiviteter afholder vi fælles arrangementer for hele kredsen, ofte omkring højtider. Det kan være fastelavns- og halloweenarrangementer men også jule- og sæsonafslutninger, hvor familier er inviteret. Vi er desuden med til at afholde Sankthansaften i samarbejde med den lokale kirke," fortæller Thomas Helvard.

Grundlagt i 1902

FDF Torsted har 70 medlemmer og er en lokalafdeling i den landsdækkende forening FDF, der blev grundlagt i 1902 som Danmarks første uniformerede korps for drenge. Aktiviteterne spænder fra pionerarbejde med reb og rafter og mad over bål til sjove aktiviteter i nærområdet og øvelser i førstehjælp.

Har du lyst til at støtte FDF Torsted, skal du tilknytte dit kort eller din app hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der støtter foreningen gennem sponsoraftalen.

Du støtter kvit og frit din lokale forening med 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang du tanker eller lader din bil på farten hos OK – og med 1 øre pr. kWh, når du bruger strøm derhjemme.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer