Gå til hovedindhold

Fed Fredag på Langmarkskolen - Gratis fest og musik for børn og unge



Fredag den 31. august kl. 15.00 – 18.00 kan børn, unge og deres forældre komme til gratis fest på boldbanen ved Langmarkskolen.

For fjerde år i træk er der Fed Fredag på Langmarkskolen med musik, underholdning og aktiviteter for børn og unge.

Aktiviteter for børn
Fed fredag byder på sjove aktiviteter for børn i form af hoppeborge, aktivitetsboder, klatretårn, sjove konkurrencer og meget, meget mere.

Fra MGP til Langmarkskolen
Der er musik på scenen med Tyreese Tyr, som du måske husker fra MGP og Milbo der har spillet på gadefestivalen Distortion i København.

Gratis fest
Fed Fredag er gratis og alle er velkommen til at deltage i festen. Områdets foreninger sørger for, at du kan få sulten stillet, da der sælges pølser, is, sodavand, kaffe og kage mm.

Østbyens institutioner inviterer.
Det er Daginstitution Langmark, BoTrivsel, Horsens Ungdomsskole og Langmarkskolen der for tredje år i træk inviterer børn og unge fra østbyen til Fed Fredag på Langmarkskolen.

For arrangørerne er festdagen også en markering af det gode samarbejde som institutioner og foreningerne i østbyen oplever.

”Vi vil gerne hinanden i østbyen og Fed Fredag er et eksempel på, at vi er gode til at samarbejde og bruge vores kompetencer på tværs af organisationerne i lokalområdet”, fortæller skoleleder på Langmarkskolen Birthe Rasmussen.

Både børn og voksne er velkommen til at komme og feste med. Du kan komme til Fed Fredag den 31. august 2018 kl. 15.00 til 18.00 på boldbanen foran Langmarkskolen, Nørrebakken 11, 8700 Horsens.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "45 kaniner til træning torsdag".
45 kaniner til træning torsdag

Reklamer