Gå til hovedindhold

Forfaldne huse i landsbyer - byfornyelse



Stuen i et forladt hus. Ødelagte gulv og manglende vinduer

DEBAT - …bosætningsbyer, kollektivtrafik, mobilitet, familielogistik, eller livskvalitet i landsbyerne.

Af Hans Sørensen Doktor Radikale Venstre, Horsens

Også i Horsens Kommune ser man forfaldne huse i landet og i landsbyerne, og huse til salg med lang liggetid. Årsagerne hertil er mange – men mange af de årsager er bevidste valg blandt politikere og beslutningstagere. 

Vi siger at folk vælger at bosætte sig i byerne, men hør, havde folk et valg da landbruget blev mekaniseret? Nej vel, folk flyttede ind til byen, hvor der var arbejde at få. I dag vælges landsbyerne til grundet den livskvalitet der ligger i de små samfund omgivet af grønne arealer og skov. For familier med børn er det et valg med udfordringer, for hvordan får vi lige hente/bringe børn i vuggestue, børnehave og skole ikke at glemme legeaftaler. Skolebussen er gratis, hvad med SFO-børnene? Flex-trafik, fordelagtigt alternativ til taxa – men dyrt for de unge til uddannelsesinstitutioner. De 17-årige kan da blot få en bil! Jo tak, hvor mange familier har penge til en bil til de unge?

De forfaldne huse i landet og landsbyerne bidrager ikke til at børnefamilier bosætter sig på landet i de mindre samfund. Derfor hører byfornyelse også til i landsbyerne f.eks. er der huse der i dag ligger for tæt på trafikeret vej som står tomme, huse der over år er blevet forsømt osv. Horsens Kommune har fra 2026 i en treårig periode afsat 1,5 mio. kr. til nedrivningspuljen. Skal små landsbysamfund ikke forsvinde helt skal der investeres i nye huse. Over en 10-årig periode er Horsens Kommunes befolkning vokset med 13% tilsvarende er landsbyernes befolkning samlet faldet med 10%.

Jeg vil støtte trivsel i landet, i landsbyerne, støtte op om det arbejde der foregår i landbyrådet, genbesøge antallet af flex knudepunkter (flextrafik), fremme nedrivning af forfaldne huse samt genopbygning af huse i landsbyerne så familier og børn kan skabe rammer for nære fællesskaber.

Affolkningen af landområder vil blive langt kraftigere de kommende år. Jyllands-Posten 5. august 2025. Frygter at landsbyer forsvinder - 69.000 huse står tomme. Effektiv Landbrug 8. august 2025.

Lad os vende den udvikling.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer

Mest læste artikler