Mad behøver ikke være kompliceret

GEDVED - For Louise Adelholm handler god mad om respekt for råvaren. Tre ingredienser kan være nok, siger hun – men det kræver, at vi begynder at tage både kvalitet, håndværk og vores madkultur lidt mere alvorligt.

Tekst og foto Jørn Kildall

Der er noget ved mad, der kan få Louise Adelholm til at løfte øjenbrynene. Ikke fordi hun vil gøre tingene mere avancerede. Tværtimod.

Louise Adelholm er kok og står bag spisestedet MadRum i Gedved. Men det er ikke restauranten, der fylder mest, når hun taler om mad. Det gør råvarerne.

Hun mener nemlig, at vi mennesker er kommet til at gøre mad langt mere kompliceret, end den behøver være.

“Surdej er jo noget af det mest simple, der findes. Vi har bagt det i 5.000 år,” siger hun.

For Louise Adelholm handler god mad først og fremmest om råvarerne. Om kvalitet. Og om at tage sig tid til det håndværk, der ligger i at lave mad fra bunden.

Råvaren først

Hun lægger ikke skjul på, at hun har stærke holdninger til mad.

I hendes egne indkøb bliver der prioriteret hårdt. Familien går efter økologiske råvarer og køber blandt andet biodynamisk kød – også selv om det koster mere end det meste andet på hylderne.

“Det er vanvittigt dyrt. Men vi laver også nogle hårde prioriteringer,” fortæller hun.

For hende er det en måde at tage ansvar på. Både for smagen, for sundheden og for den måde vores fødevarer bliver produceret på.

Hun oplever samtidig, at udviklingen i samfundet går den modsatte vej. Mere og mere mad bliver forarbejdet, og det bekymrer hende.

Når det enkle forsvinder

Noget af det, Louise Adelholm brænder for, er at gøre madlavning mindre mystisk.

Hun oplever, at især sociale medier har gjort helt almindelige ting i køkkenet unødigt komplicerede.

“Surdej er blevet gjort til sådan en videnskab. Men det er det jo ikke,” siger hun og minder om, at der i virkeligheden kun er tre ingredienser.

Det enkle køkken er for hende ikke et kompromis. Tværtimod.

Når råvaren er god, behøver man ikke meget andet.

Madkultur under pres

Samtidig frygter hun, at noget vigtigt er ved at gå tabt.

Gamle opskrifter, teknikker og traditioner risikerer langsomt at forsvinde, hvis ingen længere bruger dem.

Louise Adelholm samler selv på gamle kogebøger og interesserer sig for madens kulturhistorie. For hende er det ikke bare opskrifter. Det er en del af vores fælles fortælling.

Hun er også bekymret for fremtiden for danske grøntsager.

Hvis udviklingen fortsætter, kan det blive sværere at finde lokale råvarer, mener hun.

Håbet ligger hos de unge

Selv om hun indimellem kan blive bekymret for udviklingen, har hun ikke opgivet håbet.

Tværtimod.

Hvis noget skal ændre sig, tror hun, det er hos de yngre generationer, det begynder.

Derfor har hun også leget med tanken om at lave en madskole for børn.

“De voksne har jeg lidt opgivet. Men jeg tænker, vi skal have fat i børnene,” siger hun.

For Louise Adelholm er budskabet egentlig ret enkelt.

God mad behøver ikke være kompliceret.

Men den kræver, at vi igen begynder at interessere os for det, der ligger bag: råvaren, håndværket – og den historie, der følger med.