Gå til hovedindhold

Horsens skal være verdens bedste børneby



Adnan Nikontovic

DEBAT - Jeg kan stadig huske, da SF begyndte at kæmpe for minimumsnormeringer. De fleste syntes, at det var da vildt urealistisk. Derfor var det en kæmpe sejr, da det endelig blev vedtaget i Folketinget.

Af Adnan Nikontovic
Kandidat til kommunalvalg

For det handler jo for pokker om vores børns trivsel.

Om at børn får den nærhed, trøst og tryghed fra voksne, som de fortjener.

Men virkeligheden er, at måden, vi i dag opgør minimumsnormeringer på, betyder, at mange kommuner kan pynte sig på papiret, uden at der faktisk er nok voksne i praksis.

Det skal laves om – og derfor kæmper jeg og vi i SF videre.

Det er dog ikke kun normeringerne der halter. Vi mangler også uddannede og dedikerede voksne, der kan passe på vores børn og sikre, at de får den bedste start på livet. Derfor skal vi gøre uddannelsen og livet som lærer og pædagog mere attraktive ved at skabe et bedre hverdag for børn og voksne.

I SF synes vi, at Horsens skal være verdens - ja, i hvert fald Danmarks bedste børneby.

Det kræver, at vi tør investere i børnene – og i dem, der passer på dem - med:

  • Et klasseloft i folkeskolen, der skaber plads til det enkelte barn.
  • Flere voksne med tid til nærvær og tryghed. Mere ro, fordybelse og trivsel.
  • Investeringer frem for besparelser.
  • Godt arbejdsmiljø med tid til forberedelse og sparring.
  • Flere merituddannede pædagoger og flere muligheder for efter- og videreuddannelse.
  • Generelt flere hænder til faglig og social trivsel.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer

Mest læste artikler