Gå til hovedindhold

Horsens løber stafet for livet



Horsens løber stafet for livet

Den verdensomspændende succes Stafet For Livet kom første gang til Horsens i 2014, hvor stafetten blev noget af en succes blandt horsensianerne. Fredag den 27. og lørdag den 28. maj afvikles Stafet for Livet igen i Horsens som et 18-24 timers indsamlingsarrangement på Casa Arena med minder og håb i centrum.
 - Alle kan deltage i Stafet For Livet. Man kan komme igennem løbet løbende, gående eller kravlende og samtidigt støtte et godt formål. Hele stafetten igennem vil der være mange spændende aktiviteter bla. DM i hip hop, karate, ponyridning, midnatsgudstjeneste kl. 00.00, natbanko, auktion og salg af mad og lysposer, fortæller Dorthe Raalskov fra styregruppen.
 Formand for stafetten i Horsens, Anja Busk Skibsted, har selv haft kræften tæt inde på livet og håber derfor, at stafetten igen i år bliver en succes med masser af deltagere, frivillige og sponsorer, så dagen bliver uforglemmelig.
 Den mellem 18 og 24 timer lange stafet illustrerer, at kampen mod kræften fortsætter i alle døgnets timer. Lørdag den 21. maj i tidsrummet kl. 10-15 vil arrangørerne bag Stafet For Livet 2016 være at finde i Kuben på Strøget i Horsens. Her kan der købes lysposer, stilles spørgsmål samt oprettes hold til stafetten.
 Stafet For Livet startede i USA i 1985, hvor én mand, Gordy Klatt, sammen med venner, familie og kollegaer på 24 timer samlede 150.000 kr. ind. I dag, 30 år senere, er Stafet For Livet verdens største indsamlingsarrangement for kræft, hvor fire millioner mennesker verden over deltager. Fredag den 27. maj kl. 16 øges antallet af deltagere, når stafetten finder sted i Horsens. 

yesGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Vinfestival hos Water of Life".
Vinfestival hos Water of Life

Reklamer

Mest læste artikler