Gå til hovedindhold

Julearrangement i Østbirkhallen



Juleklip i Østbirk Hallen

ØSTBIRK - Tirsdag afholdt Østbirk idrætsforening og Skytteforeningen et alsidigt julearrangement for børn fra 0. – 6. klasse i Østbirkhallen.

Tekst og foto Per Bonde

Siden 1999 har børn kunnet få både motion, oplevelser og adspredelse i ugen op til jul. Begge haller, kælder, cafeteriet og mødelokalerne er i brug. 

I den gamle hal blev der spillet multiball i hver ende, og i midten blev der spillet hockey. I den nye hal var væggen sat op, og i den lille blev der spillet ”erobre flaget”, mens der i den store var opstillet forhindringsbane i den ene ende, og der var tæpperæs i den anden. I kælderen var der skydning, mens det store mødelokale blev brugt til juleklip.

Multiball i Østbirk Hallen

Inddelt i hold

Børnene blev inddelt i hold, og herefter var de rundt og prøve alle aktiviteter. At vurdere på lydniveauet, var engagementet helt i top – alle gik på med krum hals, også så meget at enkelte fik lidt småknubs, men sådan er det jo, når legen får frit løb.

Skydning i Østbirk Hallen

Tilfredshed og gode oplevelser

Thora fra gymnastik - en af arrangørerne, var meget godt tilfreds med fremmødet. Vi var nødsaget til at holde pause i vores julearrangement under coronaen, og sidste år var første gang efter epidemien. Vi er slet ikke på samme niveau som tidligere, men det går den rigtige vej, siger Thora. Det vigtigste er, at de børn der er kommet, får en god oplevelse, og det er jeg ikke i tvivl om, de gør.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer

Mest læste artikler